Ikke kun online indtjening…

Nej, det er ikke “kun” online indtjening du kan læse om her. Faktisk er der mindst lige så mange seriøse muligheder for at tjene penge offline. Alt lige fra artikelskrivning til oversættelser, fra bøger til salg.

Bøger, siger du?

Jeps. Nu kommer vi faktisk til den sæson som du allerede kan komme til at tjene penge på fra næste forår. Du tager nemlig på sommerferie. Uanset din destination så findes der enten meget eller lidt materiale om netop din destination.

Hvis der ikke findes ret meget – eller det ligefrem ikke findes på dit sprog – så har du sikkert allerede gættet hvad jeg vil lokke dig til… 🙂

Du kan nemlig tjene penge på at skrive rejsebøger – eller oversætte dem. Der er faktisk nogle grundting du bør vide for at komme godt i gang for så kører det:

  • Skab kontakt til både rejsebureauer og ambassader. Rejsebureauet vil måske gerne reklamere i din kommende rejseguide, eller vil nyde at levere fotos du bagefter kan bruge med kildehenvisning til dem. Vær kreativ og fræk. Så længe det er lovligt, så er alt tilladt.
  • Hvis materiale om destinationen kun findes på engelsk, tysk eller fransk så tag kontakt til forlaget for at høre om de er interesseret i et Joint Venture. I mange tilfælde kan I dele 50/50 eller lave en stk-pris som kan gøre det endda særdeles interessant…
  • Skriv altid kun om en destination du kender. Jeg vil ikke nævne nogen navne, men der var på et tidspunkt én serie som altid glimrede ved at fortælle en masse teori. Intet hold i virkeligheden og flere af de anbefalede steder var lukket – og teksten/bogen var kun knap halvandet år gammel…
  • Lav strategiske alliancer med dem du kan anbefale. Det er rart både for dem at vide hvem der læser din bog, men også for dine læsere hvis de f.eks. får 5% rabat ved at vise bogen. Det er ikke rabatten, men viden om kundesegmentet som kan gøre din tekst endnu mere kvalitetsrig for både betalende læsere og annoncører.
  • Brug aldrig andenhånds-viden. Ganske som ovenfor så bør du kende dit materiale før du skriver og beder andre betale for dine skriverier. Men lige så vigtigt er, at de folk du hører noget bestemt fra KAN tage fejl. Derfor: kontroller altid de informationer du får.

Inden du får set dig om har du fundet en niche, og med alle nicher gælder det, at den som kommer først høster markedet.

God sommerferie.

Leave a Response