“Jeg har ikke ret meget tid…”

Ovennævnte er den typiske indvending mod at komme til at tjene penge. Nu har jeg forsøgt tre gange at få motiveret et par, som brokkede sig over manglende penge til netop at aktivere forsiden af deres domæne. “Jeg har ikke ret meget tid. Det var nemmere da jeg var ungkarl, men nu…” lyder indvendingen. Typisk, og desværre også blot endnu et af tidens tegn. Folk DRØMMER og når de får præsenteret en mulighed som kunne omdanne en udgift til en indtægt, så har de ikke tid.

Tager ellers kun ca. 20 minutter

Det tager faktisk kun 3-4 minutter at downloade WordPress blog-software, et minuts tid at udpakke det, et par minutter at indstille MySQL-indstillingerne, nogle få minutter at uploade filerne, og 35 sekunder at køre installations-scriptet….

Har ikke tid? Det er til at grine af! 🙂

Især fordi folk bagefter taler om hvor lidt det koster at have deres domæne. 46 kroner troede de. Jeg forstår godt de ikke har nogen penge, for de har ikke engang styr på egne udgifter. Fornyelsen til DK-hostmaster alene er 45,- om året. Dernæst var hostningen den lille pakke med PHP hos Cliche, og den koster mindst 5,- om måneden + moms. Det er 75,- Altså en udgift om året på 120,-

Når nu udgiften er betalt, hvorfor så ikke aktivere med at begynde at blogge? Bloggen er ens online deling af information med masser af mennesker, og kan skabe en masse kontakter….. Som man lynhurtigt kan smide lidt Adsense på, og skabe sig en ekstra-indkomst på. Altsammen beskrevet i det hæfte om at tjene penge som Britt Malka havde skrevet, og som jeg havde doneret til dette par.

Men, som du – kære læser – allerede har gættet, så er min klare holdning, at nogle har VALGT at være evigt fattige. Uanset hvad man vil gøre for at hjælpe dem, så ved de bedst selv. Mod dumhed kæmper selv guderne forgæves.

Jeg har gjort min andel af naive forsøg på at motivere andre. Jeg har fundet ud af at bukkene gerne lader sig skille fra fårene, men det tager nogle gange lidt lang tid at få folk til at tage fingeren ud af gaskanalen hvis ikke de fanger motivationen straks.

Leave a Response