Når kommunikationen bliver MEST effektiv

Uanset om det gælder politik, erhvervslivet eller den private kommunikation så er der stor forskel mellem branding, årsagsforklaring, nyhedsmeddelelser og alle de mange andre måder at kommunikere på.

Jo klarere du selv forstår det budskab du er ved at udsende, jo bedre kan du skrive og jo større er chancen for at du får dit materiale ud i spalterne. På samme måde er det yderst overraskende, at der i dag stadig er virksomheder som ikke bruger bloggen som kommunikationsmiddel.

Bloggen giver mulighed for nemt at udsende sine budskaber. Kan være særdeles effektivt, hvis det bruges rigtigt. Brugt forkert er det en risiko for at blive dybt til grin. F.eks. er det hylende morsomt når en statsminister på den ene side lover at skrive mere på sin blog (som rent faktisk, ifølge de mange kommentarer, bliver læst), og derefter lader den hensove. En blog skal opdateres for at være en blog. Den bør ikke erstatte et månedligt nyhedsbrev, men derimod være en opdateret kilde til hurtig information.

Mon ikke 2008 bliver året hvor bloggen kommer helt ud i hjørnerne i dansk erhvervsliv? 🙂

Leave a Response