Vigtige grundpiller i at kunne tjene penge online

Der er flere vigtige ingredienser som du skal kende, bruge og følge for at kunne tjene penge online. Hvis du skal skabe dig en langsigtet indtjening så er der vigtige nøgler til at skabe den succes.

  1. Ærlighed varer længst
  2. Vedholdenhed
  3. Kreativitet og åbenhed
  4. Planlægning
  5. Hold orden

Ærlighed varer længst

Der vil være mange chancer for at lave en kortsigtet indtjening. “Markedsfør dette produkt og tjen 70% af salgetkunne være meget fristende i en periode hvor der måske ikke sker specielt meget. Efter sommerferien har folk ondt i tegnebogen, efter jul har de ondt i tegnebogen, efter påske sparer de op til sommeren – “og sådan går det hele året

Det er en af grundene til at jeg gentagne gange HAR skrevet når der HAR været rigtig gode produkter, men også har forholdt mig fuldstændig passiv når noget har været knap så godt. Jeg vil langt hellere vente med at tilbyde dig noget til jeg véd det er værd at anbefale.

Der er alt for mange som laver utroværdige salgsbreve. Jeg er ikke én af dem. Jeg vil hellere fortælle dig hvad produktet KAN, og så vide, at du endda kan tjene endnu mere end det jeg nævner frem for nogensinde at overdrive. Ét salg til én utilfreds kunde vil aldrig kunne leve op til gentagne salg til glade kunder.

Vedholdenhed

Bliv ved. Selvom der ikke sker så meget i starten, så bliv ved. Fortsæt opbygningen og videreudviklingen af din webshop, fortsæt din sortering, oprydning og undersøgelser. Altid søgning fremad for at holde sig foran konkurrenterne.

Du må huske på, at det er nemt at falde i søvn når omsætningen når et bestemt niveau. Alt for nemt. Selvom mange firmaer kunne omsætte mindst det dobbelte ved selv meget små justeringer, så er de tilfredse. Din succes i sådanne markeder ligger i, at du bliver ved. Konstant fokusering på hvordan du gør tingene endnu bedre.

Kreativitet og åbenhed

Det er vigtigt at være kreativ i sin præsentation af et produkt, men det er også vigtigt at holde øje med sit eksisterende sortiment så du altid er åben over for nye muligheder. Hvis dit program er godt, men der dukker et endnu bedre op på markedet, så gør du dine eksisterende kunder en meget stor tjeneste ved at sikre gode priser til dels eksisterende kunder, men også at du kan skifte hest, så du altid kun har vinderheste i din virtuelle stald… Husk det.

Planlægning

Planlæg din tid. Sørg for at du bruger den koncentreret. Hvis du ender med at sidde foran skærmen hele dagen så er det knap så sjovt mere. Der skal være plads til fritid. Du vil jo gerne lære mere, og kunne bruge den optjente bonus når du nu har fået et endnu større skattegrundlag, men også et langt bedre økonomisk råderum. Lær at administrere alle facetter bedre, så du kan få mere ud af dagenbåde når du arbejder og når du holder fri.

Hold orden

Det hænger sammen med planlægning at det også er vigtigt at holde orden. Det er ufatteligt nemt at miste overblikket hvis ikke du fra starten holder en meget stærk datadisciplin. Hold computeren i god form og sørg for at alt spiller max når du skal forbedre dine resultater.

God arbejdslyst, og held og lykke. Carpe diem. 🙂

Leave a Response