Jo mere enkelt jo bedre

Vi mennesker er dygtige til at tage omveje – ikke kun i trafikken. “Skat, jeg skal bare lige tjekke post, så kommer jeg….” eller “Jeg skal kun lige udskrive teksten så jeg kan læse den før jeg lægger mig til at sove.”
Vi har en masse gode intentioner når vi sætter os til maskinen, men ender meget nemt med at løse hele verdenssituationen inden vi bemærker, at vi har forladt den oprindelige plan.

Denne illustration jeg har skitseret viser tankegangen bag Simpleology.

Simpleology

Jeg følger et supergodt nyhedsbrev fra www.simpleology.com hvor de netop fokuserer på at gøre tingene enkelt, direkte og hurtigt. Effektivt faktisk. Ovenstående illustration jeg selv har “tegnet” er et eksempel på noget af tankegangen, og som vist taler helt for sig selv, ikke sandt? 🙂

Ovenstående er IKKE et affiliate-link. Det er ganske enkelt blot en anbefaling af et rigtig godt sted at starte for at finde de muligheder for rationaliseringer i arbejdsgangene som vi alle kan hente god visdom fra. Vi kan i hvert fald alle spare en hel del tid, hvis vi er parate til at fjerne paradigmet om, at vi alle er så pokkers dygtige i forvejen.

Er der noget galt i at erkende egne fejl? IMHO nej. Jeg mener, dybt seriøst, at den største dumhed ville være at tro, man allerede gør alt rigtigt. Hvis nogen tror de gør det mest effektivt, og som gerne især praler over for alt og alle om deres fortræffeligheder.

Vi skal rigtig nok brænde for de ting hvor vi selv har lært at gøre tingene bedre, men vi skal også altid være vågne og opmærksomme når der er ting vi kan gøre bedre. Ellers overser vi kolossale muligheder for forbedringer.

Håber dette også har vækket din interesse for Simpleology. God fornøjelse. 🙂

Leave a Response