Forskellen mellem “kritisk” og “konstruktivt kritisk”

Der er op igennem historien mange, som har forsøgt at være smagsdommere for hvad der var korrekt og hvad der var mindre korrekt adfærd. Nogle opfatter sig ligefrem som “guruer” og naturligvis vil enhver udfordring af deres stilling og status være en stor trussel for deres position.

En meget bedre forståelse

Hvis kritik skal være konstruktiv, skal den byde på noget bedre end det der kritiseres. Jeg har gennem tiden også været kritisk over for mange produkter som har vist sig at være det rene fusk. Jeg har kontaktet adskillige af dem som har udsendt bras under den ene eller den anden form med forslag til forbedringer, men altid holdt mig til en fast grundregel: hvis ikke jeg kan sige noget positivt foretrækker jeg at forholde mig tavst til emnet.

Nu skal du få chancen til at lære hvorfor. 🙂

En meget bedre løsning

Vi har alle familier og venner. De fortjener vores største opmærksomhed. Alle får tildelt 168 timer hver uge. Den ene dag er god at hvile ud i, og de fleste “præsterer” mindst 37 timer. Nu resterer der 107 timer til transport til og fra arbejde, søvn, fritid m.v.

Hvordan du administrerer DIN tid vil være afgørende for hvilke resultater DU selv opnår. Hvis dine resultater ikke står mål med at du kan finansiere din egen tilværelse kan det – indrømmet – være fristende for nogle at øge sin egen status ved at kritisere andre. Jeg vælger en helt anden kurs, for det har helt ærligt vist sig, at være langt mere konstruktivt for både ens eget humør og ens egne resultater at fokusere på muligheder frem for problemer.

Misforstå mig ikke. Naturligvis skal vi alle bearbejde vores mindre stærke sider, men det er et personligt arbejde. Ligesom enhver anden person bør arbejde ud fra sine egne præmisser må det også være forventeligt, at det accepteres at ikke alle gider at deltage i hylekoret for diverse individer som mener sig langt dygtigere, endnu bedre m.v.
Sagt med andre ord så er der intet at vinde ved at deltage i online skænderier, og derfor deltager jeg ikke i sådanne diskussioner. For dem som ikke forstår princippet kan jeg varmt anbefale dem at følge et af mine kommende kurser i personlig udvikling. Dér har man mulighed for at BLIVE bedre end alle andre ved at gøre en indsats frem for at drømme sig til at det hele kommer ned fra himlen som det nok så fantasifulde dannebrog, der skulle være kommet til os ad den vej. 🙂

Leave a Response