E-mail i stedet for telefon

Jeg har nu fået spørgsmålet flere gange, og derfor fortjener det nok et svar. Hvis ikke du selv er lige så dygtig til at sige fra, så kopier og brug samme princip som jeg gør. Du er velkommen til at gøre dette, hvis det kan hjælpe dig til at nå dine mål bedre. 🙂

Hvorfor må jeg ikke få dit telefonnr?
Der findes to typer mennesker. Nogle har hemmeligt nummer, andre har offentligt tilgængeligt nummer.

De numre du finder ved at søge på vores adresse er taletidskort, der ikke er i brug. Et eller to af dem var faktisk telekort vi havde med os da vi tog til Frankrig.
Dengang fandt vi ud af at vi – for to danske teleselskabers vedkommende – skulle betale et oprettelsesgebyr på 99,- for at få lov til at ringe fra udlandet. Jeg behøver vel næppe fortælle, at hverken fruen eller jeg fik gjort dette da vi tog en uge til Kreta, vel?
Denne ferie var ren voksenferie, og internet og telefoner fik lov til at eksistere ganske parallelt med at vi hyggede i udlandet.

Tilbage til emnet
Tilbage til emnet…. I kender mig. Lange beskrivelser. Du får sandelig tekst og underholdning for alle pengene det ikke koster at følge min blog, ikke sandt? 🙂

Jeg er klar over min hustru er dybt uenig med mig. Hun synes gerne telefonen må forstyrre under spisning. Hun kan endda finde på at give mig røret hvor jeg i stedet hellere siger: “Jeg ringer lige tilbage om ½ time. Vi spiser.”

Vi har børn. De fortjener vores fulde opmærksomhed. Der findes intet der kan være så vigtigt, at det ikke kan komme på en mail. Jeg tjekker post i et sådant omfang at det kun er ganske sjældent der går 3-4 timer før folk får et svar.

Omvendt erkender jeg, at moderne tider – og en vis Graham Bells opfindelse – har gjort det muligt at komme i forbindelse med hinanden på no time. Det er også helt ok, når det sker engang imellem. Men jeg gider ikke snakke 2 timer med en person jeg alligevel skal møde i morgen, vel?
Og så kalder folk mig intolerant fordi jeg nogle gange siger fra.

Jeg har sg*tte nogen harddisk-recorder, så når der er Anna Pihl, så er der Anna Pihl – når der er Matador, så er der Matador. Vores datter er så vild med Matador, at det er ren fornøjelse at nyde de udtryk hun bagefter enten kommenterer eller de ting hun bagefter spørger ind til.
Hvorfor skal det “røves” af at andre synes de gerne vil i kontakt med mig?

Dét er et af hovedargumenterne for, at jeg vil have mit nummer i fred. Når jeg først har tillid til folk, kan de sagtens få nummeret…. Men dem som kender mig véd også, at det første de lige kan spørge om er om de forstyrrer. Jeg gør selv det samme når jeg tillader mig at bryde andres fred.


Før alle tror jeg er eremit, så er det ikke tilfældet. Kan sagtens hyggesnakke, smalltalke mv. Men alt til sin tid og indenfor de rigtige målestokke. [Kommentarer i bloggen, tak. Så tager vi den derfra…. :-)]

Leave a Response