Apple har lanceret noget helt genialt for dem som gerne vil dygtiggøre sig, nemlig iTunes U. Det er en app som muliggør du kan følge med i forelæsninger fra amerikanske universiteter om mange forskellige emner. F.eks. følger jeg p.t. et par kurser om design fra Apple University, et par kurser om økonomi og markedsføring, et om samfundsforhold og også en serie om forskellene mellem kristendom og jødedom.
Continue reading iTunes U – Godt nyt for dem med en iPad, iPod eller iPhone →
Der er ikke noget underligt i, at “færre unge vil læse teologi“, for de unge har vel blikket stift rettet frem imod tendensen på området. Med færre velbesøgte kirker er det jo ikke ligefrem den sikreste karriere, som det var dengang folkekirken lå i centrum for de små landsbyers aktiviteter.
Når det gælder skriftsyn for de kristne, så kunne jeg godt tænke mig at lave et lille tankespil med dig, kære læser. Et tænkt eksempel som kan illustrere pointen bedre end noget andet.
Det er næppe nogen nyhed, det snart er et år siden jeg flyttede fra min daværende hustru gennem næsten ti år. Vore tre børn bor sammen med deres mor, og vi ses så ofte vagtplanen tillader det. Hvad der til gengæld kan komme mange til gavn er, at de mange ting jeg har lært nu kan findes som en e-bog med titlen Kend din kæreste.
Her til aften kom nyheden om at en biskop foreslår flytning af bryllupsritualet til borgmesterkontoret, bl.a. fordi der internt i folkekirken er stor modstand mod vielsen af homoseksuelle. Det bliver ganske morsomt at se hvordan kirkeministeren vil reagere, for når sugerøret skal ned i statskassen så henvises der gerne til hvordan kirken varetager fødselsregistrering mv.
Der var for nylig en ophedet debat om hvorvidt vi skulle bevare navnet “Kirkeministeriet”, eller om f.eks. “Religionsministeriet” kunne være et nyt – og moderne – bud. Straks hørte vi Dansk Folkeparti komme med et løfte om, at man ville rulle navnet tilbage til “Kirkeministeriet” når man igen fik regeringsmagten hvis der under den nuværende regering skete et navneskifte.
Jeg erindrer ganske tydeligt hvordan jeg i sin tid hørte en tale hvor det blev fortalt, at der på græsk var tre ord for kærlighed. Da jeg efterfølgende selv begyndte at undersøge tingene fandt jeg så ud af, at der rent faktisk er FIRE, men dækkende tre begreber.
Kristendommens højtid, julen, er over det ganske danske land. Tømmermændene efter det valg vi havde i september har nok meldt sig for de fleste… 🙂
Jeg hørte for nylig en diskussion hvor nogle folk diskuterede om vi burde sige “God ramadan” til muslimer. Pro et contra blev diskuteret ganske engageret, indtil jeg afbrød bataljen med spørgsmålet: “Hvad siger du når pizzamanden siger: ‘God weekend’?”
I dagens udgave af Kristeligt Dagblad er et læsebrev udgivet. Jeg skrev følgende:
Når jeg læser artiklen ”Bibeltro uddannelser er truet af lukning” (KD 18/7), så melder der sig straks en løsning, som de to navngivne læresteder måske kunne bruge til at fonye deres fokus.
Med udgangspunkt i min egen blog ”Kristendommens mangler” [http://www.blunck.dk/kristendommens_mangler], der månedligt har ca 3600 læsere, kan jeg sige, at interessen for kristendommen ikke afhænger af hvorvidt forfatteren er kristen. Faktisk kan en kritisk tilgang være god for også de kristne som netop søger at udfordre deres livssyn. Med min blog finder de, med andre ord, en chance for at se hvordan skriftstederne netop udfordres, både i et historisk men også i et personligt perspektiv.
Dette kunne de to læresteder også bruge i forhold til at finde en ny partner til at godkende deres uddannelser. I stedet for at projekter godkendes ud fra en ”konfessionel” vinkel, kan et lærested sagtens godkende ud fra evnen til fordybelse i og kildekritisk behandling af stoffet – og derved øge den akademiske kvalitet af de endelige projekter fra det rent ”kristne” perspektiv til også at være af en teologisk kvalitet, som netop ville kunne udmønte sig i at almindelige universiteter kan godkende de kriterier hvorunder uddannelserne videreføres.
Det er en meget almindelig misforståelse, at kirkelige organisationer tror der skal leveres en komplet troskabsed for at være et godt projekt. Til gengæld overser mange grupper på den måde, at det måske netop er tvivlen der gør troen levende. Den troende kan sagtens være bekendt med de steder hvor teksten ikke valideres af f.eks. historiske kilder uden dette nødvendigvis skulle påvirke vedkommendes tro på, at med Gud er alt muligt.
Det er netop dér hvor der er mulighed for en revision, som vil øge kvaliteten – også selvom University of Wales måske ikke ønsker at være med mere. God vind med projektet.
