Færre unge vil læse teologi
Der er ikke noget underligt i, at “færre unge vil læse teologi“, for de unge har vel blikket stift rettet frem imod tendensen på området. Med færre velbesøgte kirker er det jo ikke ligefrem den sikreste karriere, som det var dengang folkekirken lå i centrum for de små landsbyers aktiviteter.
Der har været flere “uheldige” sager hvor selv biskopper ikke kan blive enige om hvad de mener om konkrete emner, og det giver blandede signaler for de unge mennesker. Man må, med en vis logisk tænkning, formode, at unge mennesker som overvejer at læse teologi følger med i nyhederne om hvad der bliver sagt i deres lokale stifter. Det er en langvarig beslutning, og rollen har haft skiftende forhold, særligt hvad angår bopælspligten hvor præsternes vilkår er blevet væsentligt forringet.
Helt uden at tage det kirkelige aspekt med, kunne vi jo med rette tænke over hvordan vi selv ville have det hvis alle mulige mennesker skulle ind i ens bolig, og man i forvejen var fastlåst af ofte fredede præstegårde. Du kan ikke ombygge din bolig – også selvom det i flere tilfælde ville være langt mere effektivt for at tilpasse sig de ændrede forhold hvor nogle begivenheder måske med fordel kunne afholdes på nye måder. Men den slags handler om tradition, og det er sjældent til at ændre.
Så hvis jeg, set udefra, skulle kommentere situationen vil jeg påstå, at folkekirken skal tage det moderne ord “branding” til sig, og begynde at se sig selv udefra, hvis de vil tiltrække nye kræfter og inspirere til at gøre tingene på nye måder. Fornyelse er vejen til fremgang. Så må det teologiske på plads ud fra en grundig gennemgang af tingenes tilstand, og enigheden bør kunne nås hvis alle begynder at lytte mere til hinanden frem for at skændes i det offentlige rum.
Det ville være min opskrift på succes for folkekirken… 🙂