Skriftsyn – første sjove spørgsmål…
Når det gælder skriftsyn for de kristne, så kunne jeg godt tænke mig at lave et lille tankespil med dig, kære læser. Et tænkt eksempel som kan illustrere pointen bedre end noget andet.
Forestil dig en bestseller-forfatter som udgiver to autentiske romaner. Den første opsætter et bestemt scenarie omkring et tænkt historisk plot. Bogen bliver en bestseller. Senere udgiver samme bestseller en ny roman om samme historiske plot – med en fuldkommen NY vinkel. Bogen kan lige så nemt blive en bestseller.
Bliver forfatteren troværdig hvis samme historiske skildring får helt modsatrettede budskaber?
Dette kan også siges om den indlysende konflikt mellem de hebraiske og græske skrifter. De er fuldkommen modsatrettede i deres budskaber. I den ene bog gives der KLARE og TYDELIGE bud som f.eks. at du ikke må lyve eller stjæle (2. Mos 20:15 og 2. Mos 20:16). I den næste samling skrifter ses der ned på det Paulus betegner som “lovgerninger” (Galaterbrevet 2:16), og hans udfald gennemsyrer det meste af det de kristne i dag mener med kristendommen.
De TØR ikke sige, at drab, tyveri eller løgn skulle være tilladt, men pryder sig gerne med betegnelsen “alt er tilgivet” – på forhånd. Retten til at begå synd er nu et selvpåtaget VALG, for nu mener de sig at være under nåde, og det skaber en lovløshed (læs: anarki) og ligegyldighed, som på himmelråbende vis fortæller hvad der sker når først dobbeltmoralen sætter ind.
Enten findes der en LOV, eller også findes der IKKE en lov. Så enkelt kan det siges.
Troværdigheden er lig nul når nogle vil forsøge at forklare et samspil mellem de to skrifter som ganske enkelt ikke eksisterer. Det er to modsatrettede skrifter med hver sit budskab. Det skulle ikke være særligt svært at gennemskue… 🙂