Flytning af bryllupsritualet

Her til aften kom nyheden om at en biskop foreslår flytning af bryllupsritualet til borgmesterkontoret, bl.a. fordi der internt i folkekirken er stor modstand mod vielsen af homoseksuelle. Det bliver ganske morsomt at se hvordan kirkeministeren vil reagere, for når sugerøret skal ned i statskassen så henvises der gerne til hvordan kirken varetager fødselsregistrering mv.

Det kunne jo – til biskoppernes overraskelse – ende med at man nu alligevel ville tage det fulde skridt hvis man alligevel skal borgerliggøre vielser, og dermed åbnes der for en reel adskillelse af kirke og stat. Det vil jo være en fordel for dem af os som i forvejen er utilfredse med vi som ikke-medlemmer betaler for vedligeholdelse af bygninger mv via den “almindelige” skat.

For når først besøgstallene mindskes yderligere kunne man med fordel skære helt ind til benet, og så vil præsterne nok få nye udfordringer. En spændende udvikling, og nu har de selv åbnet ballet! 🙂

Leave a Response