Religiøs logik
Mange iblandt os griner når vi tænker over folk som løber rundt og gentager endeløse ligegyldigheder i en lang remse. Den trancelignende tilstand virker en smule fordummende – og det er ganske berettiget.Men hvor ofte møder vi ikke også den “religiøse logik” når kristne skal forklare deres tømrerdrengs-historie? Gennem årene har mange af dem troet på at en selvdestruktiv mand, der sagde: “den, der har mistet sit liv på grund af mig, skal redde det” (Matthæus 10:39), skulle være Guds søn…
Gud er ikke flerdelt – uanset om der tales binitarisme eller trinitarisme. Gud er én.
Når først folk begynder at danne sig egne meninger om hvordan “deres” gud bør være, så er der tale om IDOLdyrkelse. Forsøget på at begrænse en almægtig Skaber til et, for os, logisk billede…
Næste gang du griner af en Hare Krishna-munk, eller de folk som vandrer fra dør til dør (mormoner eller jehovas vidner) så var det måske en god idé at huske, at hvad der for den ene er oldnordisk, antikveret, hedensk eller andet kan være helligt for en anden. Vi kan glæde os over, at vi i et demokrati som vores nyder religionsFRIHED, og at vi kan tro hvad som helst – og at civiliserede mennesker FORSVARER andres ret til at tænke, tro og mene hvad de vil. Vi behøver ikke være enige om alt for at kunne leve i fred og fordragelighed med hinanden.
Men vi må også gerne YTRE vores meninger, og det er derfor denne blog eksisterer. Om du er enig i indholdet er uvist. Du kan jo skrive en kommentar, så får du svar.
Alle ønskes en rigtig god uge. 🙂