På det jævne…
Det er ret tankevækkende som kristendommen i mange tilfælde virker som en middelmådighedens vej. I debatter rundt på internet er folk meget optaget af begrebet “nåde”, men sjældent særligt rosende over for dem som f.eks. er glade for at have sejret over et rygestop eller kommet godt igennem en skilsmisse med en bestemt teknik de gerne vil dele.
Straks kommer hylekoret med skriftsteder i stil med Filipperbrevet 4:13 og en masse andre begreber som skulle antyde, at vi nærmest ikke kan noget selv. I den kristnes perspektiv er Skaberen en meget ond “person” som skaber mennesker, givet det en Lov, og bagefter gør det umuligt at FØLGE loven.
Den slags ser dem som HAR sejret over forskellige svagheder lynhurtigt igennem. Du kan ikke gennemleve en skilsmisse hvis du anlægger den form for passivitet i dit liv. Du bør være pro-aktiv, søge nye veje når de gamle viser sig umulige at passere. Selv efter en vinter hvor folk nu forstår hvad snefygningen gør når en vej sner til, så forstår den kristne ikke disse begreber.
Begreber som “ansvar”, “stolthed”, “at gøre sit bedste” og “stræbe endnu højere” mister sin værdi når det kristne tankesæt sættes i brug.
Hvorfor er der så mange der ikke VIL indse dette? Så vågn dog op og se virkeligheden i øjnene! Kom foråret friskt i møde med nyt syn på tingene…