Minaretforbud?

Når vi skal vurdere folkeafstemningen om minaretforbud, så er der flere ting at tage hensyn til. Sagen kan nemlig anskues fra flere vinkler, for et minaretforbud er ikke nødvendigvis KUN et religiøst spørgsmål.

Der er flere vinkler:

  1. Den politiske synsvinkel
  2. Den religiøse synsvinkel
  3. Den æstetiske synsvinkel
  4. Det principielle

Den politiske synsvinkel
Den politiske synsvinkel har EU allerede udtalt sig om. Der er kommet stor kritik af ideen. Det er vilkårene i politik. Vi så det samme dengang østrigske Kurt Waldheims baggrund blev dissekeret offentligt på grund af handlinger under 2. verdenskrig. Det samme KUNNE være sket over for Danmark dengang da Dansk Folkeparti blev støtteparti for regeringen, men det har nærmest været med til at gøre dem langt mere accepterede end de f.eks. var dengang flertallet af medlemmerne var del af det nu hedengangne Fremskridtspartiet.

Flere var på vej med sammenligninger alene fordi ordet “racist” nærmest altid følger i kølvandet på enhver udtalelse der omhandler noget muslimsk. Når en araber kalder en dansk politimand for alle mulige ukvemsord er det sjovt nok ikke racisme, men hvis nogen påpeger noget der omhandler en muslim, så kommer det tunge skyts frem.

Så rent politisk er det, mildt sagt, et mudret område at blande sig i — uanset hvilken synsvinkel man selv måtte have i sagen.

Den religiøse synsvinkel
Den religiøse synsvinkel afhænger af ens eget livssyn. Som kristen er der næppe den store undren ved, at muslimer også er missionerende. Dét synspunkt deler kristne og muslimer, hvorimod du f.eks. ikke finder missionering fra jøder. Faktisk skal en rabbi tale dig fra at konvertere mindst tre gange — noget mange kristne ikke véd, og derfor ses mange ting ganske ensidigt når folk tager afsæt i hvad de selv tror frem for hvad der rent faktisk adskiller de forskellige trosretninger.

Religiøst er der næppe nogen stor mulighed for enigheder mellem de tre store monoteistiske religioner. Nogle kristne anser det nærmest som en borgerpligt at køre en økumenisk vinkel, måske i ly af den dårlige samvittighed over de blodsudgydelser der foregik i korstogenes tid…

Den æstetiske synsvinkel
Hvis nogen bekender sig til en tro hvor de skal bruge grønlyseblå bygninger, så kan lokale bekendtgørelser og servitutter i kommunerne sagtens forhindre grønlyseblå bygninger. Der kan f.eks. være tale om et område hvor man kun må bruge såkaldte “jordfarver.”

I samme omfang kan det siges, at der KUNNE være rent politimæssige aspekter i råb og/eller højtalere der udsender en indkaldelse til bøn som måtte genere naboer. Dette er altsammen afdækket i den lokale politivedtægt…

Det principielle
Det principielle er naturligvis at vi her i den civiliserede verden har religionsFRIHED. Men ikke nødvendigvis religionsLIGHED. Vi lever i et kristent samfund, og det må alle — jøder, hinduer, muslimer, buddhister m.v. — acceptere. Vi har nogle meget vidde rammer for den personlige frihed, og det er meget positivt.

Dér hvor det KAN blive en speget affære er selve provokationen. Det kender vi også når Moses Hansen demonstrerer sin afsky mod porno mens han vandrer rundt med sit kors. For de fleste er porno noget de tager stilling til ud fra nogle moralske rammer — herunder at der skal være tale om voksne som selv er indforstået med deltagelsen i disse medier. For Moses Hansen er det nærmest en “kristen pligt” at slås mod pornoen, og det støder endog også mange kristne.

Så selve provokationen handler meget om ens egne rammer for tolerance. Jeg accepterer også de kristnes kirketid ved at jeg ikke slår græs i det der defineres som kirketiden — søndage mellem kl. 10 og 12. Det er ikke alle der viser den slags hensyn, men jeg gør det.

Dét som godt kan overraske mig er, at vi er så unuancerede som vi er det. Vi tager gerne stilling til hvordan ANDRE lande gerne skulle reagere, men holdningerne ændrer sig tydeligvis hvis det samme handlede om folks egne lokalområder.

Værd at huske i et demokrati…

Leave a Response