National Geographic og Bibelen
Det er faktisk ganske interessant at se både Discovery og National Geographic. Sidstnævnte har på det seneste haft indtil flere serier om både romerne, grækerne, Bibelen og dens samtid m.v. Nok serier som nogle åbenbart føler udfordrer deres tro. Det siges af flere af eksperterne gentagne gange, at de har forsket til tider med gode råd fra velmenende folk som havde frarådet dem at pille ved udfordringerne.
Det stiller et interessant spørgsmål for de kristne selv, for de klager gerne over at andre religioner ikke lader sig udfordre, men er det spor bedre hos dem selv?
Meget taler i hvert fald imod det, for når det kan være upopulært at forske i noget som burde være meget interessant for de kristne selv så er der åbenbart en forudanelse om, at tingene ikke forholder sig nær så klippefast som mange gerne vil gøre det til.
Er det kun evolutionsfolk der tænker?
Tilgiv mig denne tanke, men nogle gange synes det som om det kun er folk UDEN religiøse standpunkter der tør tænke nyt. Hvorfor skal det dog være farligt at udfordre sine fordomme – positive eller negative?
Det rører da intet ved Guds kraft om vandene blev delt da Moses skulle gennem vandene, eller om Templet havde den ene eller den anden størrelse. Det rører lige så lidt ved fundamentet for Loven at der kan være perifere numeriske forskelle i enkelte skildringer. Om noget er talt op som kun mænd eller både mænd, kvinder og børn giver da en logisk forskel.
Med andre ord: vil man finde det ene fordi man kun leder det ene sted, så finder man kun én konklusion. Tør man lede flere steder får vi et langt mere nuanceret billede som på alle punkter kan være langt mere afbalanceret end at tiltro sig at besidde 100% viden allerede nu.
Det kunne også siges endnu mere direkte: hvor må det dog for pokker være kedeligt hvis du allerede tror du ved så meget, at du ikke kan lære noget nyt!
Derfor er det interessant, spændende, sjovt og udfordrende at lære nyt, og serierne på NG og Discovery kan varmt anbefales.