Det historiske aspekt…

Har du hørt troendes påstande? F.eks. noget i stil med følgende:

Fakta og kendsgerninger er, at Jesus er en veldokumenteret historisk person. Og en lige så stor kendsgerning er det, at ingen faghistoriker benægter at Jesus er en historisk person, samt at de historiske oplysninger evangelierne og NT iøvrigt angiver, er troværdige historiske oplysninger.

Det lyder jo meget tilforladeligt, og umiddelbart skulle man tro, at det godt kunne være rigtigt. Hvordan kan over 1 mia mennesker “abonnere” på en tro som baserer sig på alt andet end fakta? Alene det at sige ordet “fakta” får mange til at trække sig, men hvordan ville du bevise ovenstående?

HVOR er de historiske kilder?

Faktum er, at de kristne vel sagtens kunne komme med links hvis de virkelig mener denne Jesus er så veldokumenteret, men der er ikke noget materiale de kan hænge hatten på. Denne Jesus bliver ikke en historisk person alene fordi Gyldendals DVD leksikon bruger 10 sætninger på beskrivelsen af ham, og kalder ham “den historiske jesus” …

Desuden burde man måske i stedet også hellere erkende forskellen mellem livssyn og videnskab. Der er ingen der klandrer en kristen for at tro på en historie/saga/sagn/eventyr eller hvad folk nu ellers ville kalde denne tro. Det kriminelle er at påstå der skulle være masser af dokumentation når denne ikke eksisterer.


Jeg er selv en tidligere kristen, som VIRKELIG troede jeg havde tjekket alt. Jeg fik mig lidt af en opvågning da jeg satte mig for at undersøge emnet selvstændigt.

Leave a Response