Manglende mediekendskab

Når vatikanet i en artikel på Kristeligt dagblad, der citerer The Daily Telegraph, mener at mobiltelefoni og internet skulle skade sjælen [reference: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/306110:Liv—Sjael–Vatikanet–Mobiltelefoner-skader-sjaelen], så må der være tale om en underlig form for dobbeltmoral.

Dels fordi vatikanet selv BRUGER internet, og har en hjemmeside. Som så stiller spørgsmålet om vatikanet da direkte ER INTERESSEREDE I AT SKADE SJÆLEN, hvis de intager det standpunkt de gør?

Men også fordi det er præcis det samme som folk sagde da videokampen var på sit højeste. Alene det at man havde tre videosystemer – og nogle havde alle tre i deres hjem – var et “tegn” på noget negativt. I stedet for at diskutere betamax vs. system 2000 og det sejrende VHS, så var det måske mere nærliggende først at sætte sig ind i de medier der skal kritiseres?

Fakta om internet

  • Internet er kun det du selv gør det til. Slukker du computeren kører internet fint videre. Følger du påbuddet om at holde den syvende dag fri har du også dér mulighed for at koble helt af.
  • Der er INGEN mail der haster så meget at du ikke har tid til at holde fri. Når vi tager på ferie tjekker vi ikke e-post.
  • Hvis du lærer at bruge internet ordentligt kan det blive en kæmpe ressource frem for en byrde, som nogle tror. Jeg er i gang med at samle en e-bog om emnet “Hvad er internet?” som netop forklarer hvilken størrelse internet egentlig er.
  • Ganske som indre mission talte om spil og alkohol som om det stod i de hellige skrifter, så er der intet galt med internet. Hvis det BRUGES RIGTIGT kan det være til stor gavn for alle på mange niveauer – uanset om det er research til studier, erhvervsmæssigt eller privat brug

Tænk blot på disse eksempler på det positive ved internet:

  • Hvis ikke vi havde prisportaler i stil med www.edbpriser.dk eller kelkoo.dk
  • så ville der være frit spil for it-forhandlere uden samme konkurrence som vi i dag oplever. Folk sparer hundredvis af kroner når de skal have nyt udstyr fordi de kan få et SAMLET overblik over prisniveauet på det ønskede udstyr.

  • Når vi skal give folk en besked der er længere end en almindelig sms så valgte mange tidligere at ringe. Vigtigere sager kan i dag klares på e-mail fordi man kan være langt mere konkret med vedhæftninger mv. Du får mere ud af en evt. telefonsamtale hvis modparten er velforberedt frem for at du kun nævner det som gavner din sag. Mange breve og tekster indeholder vigtige oplysninger som ikke ses af den oprindelige modtager, men som du som rådgiver har brug for at kende for at kunne give et bedre råd.
  • Informationer er givet frit. Der er godt nok samfund (såvel politiske som altså også religiøse) som vil ekskludere information fordi dette er en trussel for dem, men et frit samfuund kan drage nytte af fri information. Censur er af det dårlige, og skader et samfund.

Derfor må pavedømmets anbefalinger afvises som det rene vås. Det er forbavsende at folk ikke gennemskuer den slags straks. Det er som med alt muligt andet. Det skal nydes og bruges med måde. Der er ikke meget der er sundt i overflod. Vist kun vand, men det giver utroligt behov for at komme af med det igen at drikke for meget af det, så ligefrem skadeligt kan det vel næppe kaldes. 🙂

Leave a Response