Endelig erkendes tvisten

Som det fremgik af artiklen “Teologistudie lægger op til store omvæltninger” (som ikke længere er her på bloggen, da artiklen, der blev linket til, forsvandt – red 2022) så erkendes det endelig, at der er en tvist mellem de hellige skrifter (der er forfattet på hebraisk) og så de kristnes skrifter (der hovedsageligt er forfattet på græsk). Hebraisk og latin vil, ifølge et forslag fra dekanen på Århus Universitet, blive gjort til valgfag, mens det så altså officielt erkendes, at de kristne vil lægge hovedvægten på deres såkaldte “nye testamente.”

Det har for længst været tydeligt for enhver, at man i Danmark ikke vil behandle de hebraiske skrifter anstændigt. Faklen lagde i sin tid en masse beviser frem – med basis i anerkendte filologers sproglige vurderinger – for at den nye autoriserede oversættelse af 1992 IKKE var trofast over for den originale tekst. Hele den konflikt der kom fra de etablerede teologer handlede dengang om hvem der skrev Faklen i et forsøg på at desavouere kritikken. Ikke desto mindre følger man altså åbenbart en agenda som vil løsrive sig helt fra at undervise i at kunne grundteksterne.

Fag som “kommunikation, ledelse samt miljø og etik” burde være alment stof på alle uddannelser, og det virker underligt at det altså foretrækkes at gøre uddannelsen til et ENTEN-ELLER frem for BÅDE-OG. Der er behov for alle elementer i en bred uddannelse, men måske er det ansøgerfeltet der er så dårligt funderet, at vi også dér må sænke kravene… Ak…

Leave a Response