Faggrænser eller for små sko?

Når man i Frederiksborg Amts Avis kan læse, at en strid om hvem der skal betale for at gøre rent på præstens kontor i Mårum er endt med en politianmeldelse, så er der virkelig tale om signalforvirring af dimensioner.

Den doktrinære konsekvens

De kristnes egne skrifter indeholder talrige opmuntringer om at klare tingene mellem hinanden. Det med at sagsøge og melde sin trosmæssige broder var tidligere ikke specielt velset blandt kristne.

Romerbrevet 14:10-13 siger f.eks.:

Men du, hvorfor dømmer du din broder, eller hvorfor foragter du din broder? Vi skal jo alle stå frem for Guds domstol, for der står skrevet: ‘Så sandt jeg lever, siger Herren: For mig skal hvert knæ bøje sig, og hver tunge skal bekende Gud.’ Vi skal altså hver for sig aflægge regnskab over for Gud. Lad os derfor ikke længere dømme hinanden, men I skal meget hellere dømme sådan: Ingen må bringe sin broder til at snuble eller falde.

Matthæusevangeliet 18:15-17 siger f.eks.:

Hvis din broder forsynder sig imod dig, så gå hen til ham og drag ham til ansvar på tomandshånd. Hører han dig, så har du vundet din broder.
Hører han dig ikke, så tag én eller to med dig, for på to eller tre vidners udsagn skal enhver sag afgøres.
Hører han heller ikke dem, så sig det til menigheden, og vil han ikke engang høre efter menigheden, skal han i dine øjne være som en hedning og en tolder.

Når præster og menighedsråd således ikke kan skabe fred, men i stedet må ty til retssystemet for at afgøre sine tvister, så er der virkelig tale om en fattig tro uden magt til at forandre og skabe positiv stemning…

Den skattemæssige, og samfundsmæssige konsekvens

Rent samfundsmæssigt er det også tankevækkende, at mange præster i adskillige årtier har kunne nyde godt af meget lave huslejer som del af embedet. Argumentet bag de lave huslejer var at man ellers var nødt til at sætte lønnen væsentligt op, og enkelte steder har irritationen over tjenester på søndage fået præster til at tale om søndagsfri….

Det er korrekt, at de fleste medlemmer sagtens kan følge argumentet om ubehag ved at skulle lukke andre ind i sine gemakker. Dog er der en væsentlig ting mange glemmer: du får ikke samme skattemæssige ret til at afskrive en så lav husleje privat, og resten i virksomheden, hvis du vælger at nedsætte dig “almindelig” selvstændig. Så er det lige før du skal aflevere tekniske tegninger og forholds-regnskaber på alt fra vand til strøm som skal godkendes i din lokale skatteregion. Så en ejendomsmægler, revisor eller andre former for selvstændige nyder IKKE samme gode. De skal afregnes for hver eneste kvadratmeter på helt anderledes vilkår.

Så hvis folkekirken gerne vil skabe kimen til dens egen undergang så er inkonsekvens og sådanne sager glimrende eksempler på hvor lidt de kristne kan enes, selvom kristne gerne fremhæver, at deres skrifter ellers lægger op til fred og fordragelighed. Hvor svært kan det være selv at tørre støv af og svinge støvsugeren eller en gulvklud på en moppe?

“With friends like these, who needs enemies?”…. 😉

Leave a Response