Godtroenhed bliver udnyttet
Vi opdrager gerne vore børn til at være åbne, modtagelige for ny information, lærevillige, og forhåbentligt lærenemme fordi vi har givet dem nogle gode vaner i forhold til at forstå ting. Der findes ingen dumme spørgsmål, men der er faktisk en del dumhed forbundet med slet ikke at stille spørgsmål ved tingene.
Godtroenhed kan nemlig udnyttes af de skruppelløse
Enhver god journalist laver altid kildekritik på sine artikler. Hvad er budskabet? Hvem siger det? Hvilke kilder bekræfter det? Evt. hvilke kilder der modsiger det påståede osv. Alt dette giver en seriøs vurdering ud fra den spørgevilje og -lyst hos journalisten.
En dårlig artikel vil være énsidig, og tydeligt farvet af manglende vilje til at gå bagom det præsenterede. Det bliver udnyttet af mange — lige fra de store virksomhedsledere til de små charlataner som satser på, at du ikke spørger. Især hvis det kunne tolkes som uhøfligt at spørge.
Et praktisk eksempel
Et eksempel: din svoger har lånt penge af dig i fire måneder i træk – med skiftende undskyldninger hver måned. Hvad gør du den femte måned?
Nogle vil synes det er uhøfligt, men hvorfor ikke spørge: “Hvad skal du bruge pengene til, og hvorfor er det femte måned i træk, at du spørger om et nyt lån?”
Grunden til at nogle synes det er uhøfligt er fordi nogle mener vi ikke skal blande os i hvad modparten skal bruge pengene til. Det kan være i orden at forbigå at blande sig første og anden gang, men fra og med tredie gang hvem er det så der reelt er til grin?
Faktisk viser det sig, at være langt mere fornuftigt og hensynsfuldt at spørge ind til om der måtte være et problem. Dels fordi du måske kan hjælpe qva bedre uddannelse eller større erfaring, men også fordi du derved viser en interesse i modparten.
De ting som på overfladen kan virke uhøflige kan være langt mere kærlige end blot at lade sig irritere over andres lyst til altid at spørge, og nærmest på forhånd forvente at du skulle svare “ja, selvfølgelig.”