Kirkelukninger?

Er der noget overraskende i, at Københavns Stift arbejder med knap 10 kirkelukninger? Hvori skulle problemet ligge, når nu de ikke bruges i det nødvendige omfang for at berettige til en præsts vedligehold?
Interesserede kan læse nyheden herfra: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/288945:Kirke—tro–Kirkelukninger-er-begyndt-i-Koebenhavn.

I øvrigt var det præsterne selv der gerne ville holde weekendfri, så hvorfra skulle man så hente en anden præst når den fastansatte gerne vil holde fri? Tror man Manpower eller Adecco har dem på lager? 🙂

I det perspektiv at danskerne næsten kun kommer i kirkerne ved dåb, konfirmation, bryllup eller begravelser så kan det vel næppe undre nogen, at der må prioriteres. Særligt når det betænkes, at kirken også vedligeholdes af skatteydermidler UDOVER det som medlemmerne betaler i kirkeskat.

Det er så moderne som dansker at mene at nabosognet må ofre sig, og det er vel i bund og grund kun et skalkeskjul at snakke om kristne “idealer” al den stund de menige kristne råber højst når det er dem selv, der må ofre sig…

God weekend. 🙂

Leave a Response