Pavens visit i USA

Benedikt den 16. er, som bekendt, i USA på besøg for at smede internationale relationer. Vatikanstaten har, både traditionelt og historisk, ofte haft en finger med i spillet når der skulle træffes store beslutninger. Der fornemmes samme iver og entusiasme fra Benedikt den 16. men en tankevækkende ting slår én når man ser forberedelserne til hans rejser.

Hvorfor skulle en person som påstår at være “Guds mand” nogensinde have brug for panserglas og sikkerhedsfolk for sin beskyttelse? Svarer lidt til den clairvoyante som beder om, at folk laver en aftale før de kommer forbi. Var vedkommende clairvoyant ville kalenderen vel kunne udfyldes på forhånd UDEN at have brug for den slags “almindelig” planlægning… 🙂

Unødvendig provokation, mener nogle. Men hvorfor ikke tale rent ud af posen. Hvis nogen stoler på en højere magt så er sikkerhed naturligvis stadig sund fornuft. Men sund fornuft er ikke nødvendigvis overbevisende for den skeptiske. Det lader til at de historiske traditioner lever i bedste velgående i de organisationer som fortsætter deres århundredlange vaner. De har lullet sig i søvn ved tanken om at gøre Hans vilje, hvorefter de ender med at gøre deres egen. Det føles trygt at gøre som vi gjorde sidste år, ikke sandt?

Alle parter må i konflikter mellem trosretningerne åbne sig for muligheden for selv at kunne tage fejl, og granske egne nyrer og hjerter ud fra den feedback der modtages. Først på dét tidspunkt kan tingene komme til at køre på skinner fremad.

Carpe diem. 🙂

Leave a Response