I den kommende konfirmationstid…
Mange unge mennesker skal træffe afgørende valg når de i løbet af foråret og forsommeren skal vælge mellem at blive konfirmeret eller ikke at blive det. Ikke fordi familierne egentlig tager kirken særligt alvorligt, men nogle steder er alene TANKEN om at lille xxx/yyy FRAvælger konfirmationen nærmest helligbrøde.
Ikke af religiøse grunde, men simpelthen fordi “det bliver man bare”…
Lad os, for eksemplets skyld, vende eksemplet om: hvordan ville de samme forældre stille sig hvis det var deres egen datter som ikke sagde fra over for et kommende ægteskab, og derefter landede i besværlige (og ofte dyre) tvistigheder om enten børn, formue, hus eller bil m.v.?
Ville det så ikke være bedst at turde erkende hvis lysten ikke lige driver i retning af kirken? Når folkekirken alligevel er så fjern fra medlemsskarens egentlige problemer og deltagelsen søndag efter søndag er så lille som den er i flertallet af landets sogne, så burde det vække til eftertanke.
Spørgsmålet er bare om det sker, eller om tanken alene afvises fordi den præsenteres af en person som har frasagt sig hykleriet…. 🙂