Når uvidenhed bliver en dyd

Kender I den slags mennesker, der ligefrem praler med deres uvidenhed? Deres måde at bruge sproget afslører dem som kultur- og sprogløse individer som forsøger at give et indtryk af viden. Holberg skrev derom…

Desværre er det igen den kristne tankegang der slår igennem. Med brugen af ordet “kærlighed” gør Paulus nemlig en stor ære af uvidenhed. Man er intet ved visdom, men åbenbart “alt” hvis man følger den kristne tankegang: “Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde. Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet. Og om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet.” (1. Korinther 13:1-3).
Vanviddet fortsætter for i vers 7 står der: “Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.”

Naivitet skulle altså være det ultimative mål for den kristne…. Intet under at mange ikke tør stille spørgsmål… 🙂

Leave a Response