Er man “satanist” blot fordi nogle er uenig med én?

Der er opstået en underlig tendens i mange grupper, herunder også på nyhedsgrupperne – som jeg tidligere i denne og andre blogs har været inde på.

Neutzsky-Wulff

Neutzsky-Wulffs værker lå blandt andet til grund for en del af de skriverier som Faklen fremkom med i forhold til nyoversættelsen i 1992 af den danske Bibel. Selvom såvel Neutzsky-Wulff som bladet dengang gav udtryk for at være humanister som havde en rent sproglig tilgang til oversættelsesarbejdet, den såkaldte filologi, så føg det gennem luften med alverdens beskyldninger.

I folkekirken har man længe accepteret grundtesen om, at hvis nogen bekendte sig til kristendommen så var vedkommende kristen uanset hvad. Uanset hvilke “frugter” andre ville bedømme og vurdere så blev det kaldt “bad taste” at påstå, at nogen næppe var særlig kristen når vedkommende hverken gik i kirke eller på anden måde viste nogen særlig kristen livsførelse. Dette blev næsten sidestillet med at være missionsk og gerningsretfærdig m.v.

Men når nogen tillader sig at være uenig med oversættelser som laves med samme trofasthed over for grundteksten som vinden blæser, ja, så kan nogle altså forvente at skældsordet “satanist” gerne kommer i spil.

Spørgsmålet er så om vi kan udlede, at man i kristendommen arbejder med, at dem som betaler kirkeskat er retfærdige UANSET hvilke gerninger, handlinger m.v. de foretager sig, mens enhver som måtte tænke en selvstændig tanke er modstander og derved mindreværdig? Den slags klassetankegang hører en svunden tid til, men det forstås hvorfor der er så få der hæver sig over Janteloven med den behandling man tydeligvis kan forvente hvis man mener noget andet end det eliten mener man skulle mene…

Leave a Response