Hvorfor bruger kristne så meget tid på begrebet “synd”?
Det er tankevækkende at gå igennem kristne tekster og kristne nyhedsgrupper og fora for man bemærker lynhurtigt at emnet “Hvad skal vi stille op med synden?” fylder meget i det kristne perspektiv? Hvorfor mon?
Det “historiske” perspektiv
Selvom enhver efterhånden for længst har erkendt at det “historiske” perspektiv kun bunder i de kristnes skrift – deres såkaldte “nye testamente” – så er det mindst lige så vigtigt at huske at denne jesus skildres som en lovBRYDER. Han siger, ved flere lejligheder: “I har hørt at det blev sagt……. Men jeg siger jer: ……”
At sætte sig i guru-positionen, idol-rollen, er intet nyt. Det er også inden for og i nærheden af kristendommen, at man finder flest “sekter” – grupper hvor et menneske (eller et lederskab, præsteskab whatever) sætter sig selv ind mellem mennesket og “Gud.”
Mind Control
Til det formål – rollen som “mellem-mand” – er det et meget brugt element at kontrollere bestemte ting for at sikre sig fuld kontrol over tankevirksomheden hos medlemmet. Begrebet “synd” giver den rette ingrediens for det sås blandt andet i indre missionske kredse, hvor f.eks. kortspil var en “synd” – uanset at der ikke noget sted står noget om at spille kort. Mellemmanden havde defineret at kortspil var noget syndigt.
Den totale kontrol over det de kristne kender som “fårene” – de menige medlemmer – opnås ved at man slet ikke forklarer hvad der menes med begreber som lov, synd, nåde osv. Ved at gøre det diffust sikrer man nemlig at definitionerne kan rykkes rundt efter forgodtbefindende.
Hvis ledelsen (præsteskabet) tages i noget som i almindeligt omdømme ville være etisk forkert, ja måske ligefrem strafbart, så ændres elastikken.
Aflad – paulinsk eller katolsk?
Glæd dig til snart at læse næste afnit i serien “kristendommens opfindelser” for baggrunden for afladsbreve vil måske overraske dig. Serien har holdt sommerferie, men nu er der blæk i pennen igen. 🙂