Pinsen
Først en lille vits:
– Hvor sidder pinsen på en mand?
– ???
– Der står her i avisen: mand skudt i pinsen!
Det var jo, som bekendt, Piet Hein der “skrev om de, der kun ‘ta’r spøg for spøg og alvor kun alvorligt'” – en god balance kombineret med et godt hjerte skaber ikke ondsindede jokes, men erkender de sproglige særheder vi har på vort danske modersmål.
De kristne vil på denne højtid fejre kirkens 1976 års “fødselsdag” med baggrund i ApG kapitel 2. Selvom udtrykket på engelsk er “pentecost” fra det græske “pentekostē” [dag 50], så er traditionen at pinsen holdes den 7. søndag efter påsken (easter) hvorimod det oprindeligt – hos jøderne – var den 50. dag efter Pesa’h.
Hvor jøderne mindes dagen hvor loven blev givet på Sinai-bjerget, så er de kristnes mål igen en diametral modsigelse ved det de kristne påstår skulle være “frihedens ånd der kom over menigheden”…
Lov vs. anarki
Hele debatten skal ses i lyset af en meget misforstået forståelse af hvorfor der findes love. Straffelovens forbud mod mord skal beskytte individet fra overfald fra andre (herunder også vold). Hvis loven skulle være noget skidt, kunne alle rende rundt i viking-kostumer med en kølle i hånden for at slå på alt og alle der ikke lige passede ind i vedkommendes egne idealer. Det ville være manglende civilisation og alle kunne genkende dette.
Spørgsmålet er: hvorfor VIL de kristne ikke erkende såvel lovens NØDVENDIGHED som dens ABSOLUTTE RELEVANS for forståelsen af en evig Gud, som arbejder med evige principper?
Nogle mennesker VIL have plejet deres eget ego og deres egne behov frem for, at erkende at mennesket ikke er Gud, men skabt af Gud – 5. Mos 30:15-20, 1. Mos 1-3. Ligesom Adam, der skyldte skylden på sin hustru selvom han godvilligt selv valgte at spise af den forbudne frugt (1. Mos 3:12), så er mennesket fortsat med at give alle andre skylden for sine ulykker omend enhver burde være i stand til erkende, at vi alle er ansvarlige for vore egne handlinger…