Jeg er nu gået i gang med uge to ud af seks på et nyt gratis kursus med titlen Antisemitism – From Its Origins to the Present hos Yad Vashem. Det tages online, så du kan følge med hjemme fra din egen stue.
Når ordet antisemitisme kommer på bordet vækkes en del følelser. Det er meget naturligt, fordi det handler om folks liv. Jeg forstår det godt. Ikke desto mindre kan sådan et kursus være en god ting, hvis man gerne vil forholde sig rationelt til emnet. Se HELE perspektivet frem for at handle alene ud fra overskrifter i en avis…
Det er så nemt at opildne til vrede. Det er blot et af elementerne, der ligger til grund for netop had og/eller diskrimination imod jøder. Når nogle bliver forfulgt er det nemt at gå til modangreb, og så mister man lynhurtigt fodfæstet i debatter og meningsudvekslinger. Det være sig enten on- eller offline.
Selv venskaber kan blive presset når sindene kommer i kog – og det er en skam. For i de fleste tilfælde er der mulighed for at afvæbne konflikterne, når først man forholder sig nøgternt til udfordringerne.
Lige siden jeg første gang hørte om uhyrlighederne under 2. verdenskrig har det været min store ambition at gøre alt hvad jeg kunne for, at historien ikke gentog sig. På nogle punkter ser vi desværre, at nogle mennesker forsøger at få historien til netop at gentage sig. Det MÅ og SKAL stoppes.
Had skal bekæmpes med viden og forståelse. Ikke forståelse for den, der hader andre – men derimod fortåelsen for, at vi ALDRIG kan nå til fredelige løsninger hvis metoden er hårde ord og barske løsninger.
Det kan lyde naivt. Det er fair nok. Det har aldrig været nogen popularitetskonkurrence at skabe ro mellem folk, der i forvejen er iltre. Derimod er det heller ikke altid løsningen at hyle som de ulve man er iblandt.
For at sige det med en moderne analogi skal vi ofte op i helikopteren for at danne os et overblik FØR der begynder at vise sig en alternativ løsning end man først forsøgte at gennemføre.
God påske/Pesach til alle. 🙂