Når intolerance bliver en livsstil

Vi danskere praler tit af at være et tolerant folkefærd. Mange fortjener ros for at være tolerante, men det er også nødvendigt at rejse det røde flag over for den snigende intolerance der har vist sig i vores samfund. Vi ser tit tolerance som et “luftigt” begreb til festlige lejligheder såsom f.eks. Grundlovsdag. Men lad os lige kigge nærmere på hvad tolerance og intolerance egentlig er for nogle størrelser.

I supermarkedet
Helt nede på gulvplan kan vi se intolerancen blomstre i køen nede i det lokale supermarked. “Jeg har travlt, så derfor kommer JEG først”-mentaliteten. Du har set den. Det har vi alle. Lad os være ærlige: hvis vi havde så travlt skulle vi have handlet en anden dag i stedet for det går ud over den stakkels smilende ekspedient der sikkert er mindst lige så træt af folk som vrisser som de er når en scannerkode ikke lige genkendes.

I trafikken
Vi ser også en intolerance i trafikken. “Hvad i alverden bilder den [censurerede] person sig ind?!”. Vi har alle set de folk som bare SKAL komme først. Ingen plads til at give plads for andre, selvom der er rødt i lyskrydset forude. “Jeg har ret til at køre helt frem, så hvorfor skulle jeg give plads for han/hun kan komme ud fra parkeringspladsen?” Et sørgeligt træk, for ved at holde på vores ret træder vi på andres ret til også at komme hjem til deres familie, venner m.v.

Over for anderledes tænkende
De to dagligdags eksempler kan synes små, men de fortæller en del om mange iblandt os som folkefærd. Vi har igennem en skærpet retorik over for nydanskere fået den spirende intolerance som også viser sig når der diskuteres noget kulturelt fremmed, såsom religiøse vaner.

Hvordan kan det nogensinde blive en sag for andre om naboen spiser frikadeller lavet af kyllingekød eller af svinekød?

Hvordan kan det blive en kilde til større diskussioner om nogle bliver omskåret mens andre ikke gør?

Dybest set kunne det påstås, at vores intolerance bunder i en FRYGT for at anerkende, at det slet ikke er vores domæne. Vi blander os som aldrig før. Naboens kammerat der hjalp med det tag på udestuen så måske lidt FOR rutineret ud i sit arbejde, så det var nok en tømrer der arbejdede i sin fritid?

Vi tænker straks det værste om alt og alle. Det er på høje tid at gøre op med intolerancen i alle sine former. Du kan ikke ændre andres intolerance, men du KAN tage hul på din egen intolerance. Derfor: bryd intolerancens greb, og vis at du godt tør give andre plads til at leve som de ønsker her i livet så længe det ikke påvirker andres liv. Det ville være et rigtig godt første skridt…

God weekend. 🙂

Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret. Bogmærk permalinket.