Turen til Frankrig
Den første længere udlandstur siden 2001
Det er pludselig gået op for os, at vi ikke har været udenlands siden vi var i Lübeck mens fruen ventede vores første barn. Vi havde længe planlagt en Frankrigstur, men senest - i 2004 - gik det galt på grund af Henriks ulykke med taxa, og vores tredie og sidste barn, Christopher, var nyfødt i 2005.
Men NU var det tid!
Vi har valgt at offentliggøre dette som en slags "tour-dagbog" over de vigtigste af oplevelserne. For enkelte af områderne vil der være links med supplerende billeder. Først tirsdag aften fik vi klaret panikken med digitalkameraet, der var årsag til, at vi indtil videre kun har to billeder. [Det tredie Henrik tog fra Bøjden var af så ringe kvalitet, at kameraet nær var blevet bortgivet til en lokal bums her i Frankrig... ;-)
Spøg til side! Vi har oplevet meget de seneste par dage, herunder også lidt rystende ting, men nu vil jeg ikke foregribe begivenhederne, men blot ønske god læsning.
Den store køretur
Ingen kan nogensinde tilbagelægge 1.300 km. uden at synes køreturen er blot en smule lang. Men takket være Garmin GPS har vi til dato (dette skrives den 25. mens fruen og ungerne er crashet) ikke betalt én eneste vejafgift endnu...
Ulempen — fandt vi senere ud af — var så, at en køretur som ville tage 2½ time ad betalingsvej tog godt 8 timer med yderligere ekstraforbrug af benzin... Det kan ikke anbefales at bede Garmin om at undgå betalingsveje... Blot til orientering. ;-)
Vi kørte via Sorø over Storebæltsbroen indtil afkørsel 45, hvorefter vi satte karetten i retning Faaborg. En dejlig køretur med en hel del meget smukke landskaber undervejs. Ganske anbefalelsesværdig hvis man gerne vil undgå den ellers normalt ret kedelige køretur gennem fynsk motorvej for at nå Jylland. Vi har allerede nu konstateret, at der sagtens kunne være en feriemulighed i bare at køre rundt på Fyn. [Fyn er fin'! som fynboerne selv siger det :-)]
Undervejs mod det franske var et af de bedste ophold faktisk Burger King i Tyskland. Det var meget høfligt personale, også selvom Henriks tyske ikke just er det bedste... Ungerne nød især legepladsen, men det var faktisk en fornøjelse at ungerne virkelig spiste maden med stor glæde, hvilket ikke altid sker når vi f.eks. besøger en MacDonald's.
Pas på med Danske Kroner på Tankshop Wildeshausen Nord v/Dötlingen. Han tog en vekselkurs på 8,9285 da vi tankede over 41 liter Super-benzin. Vekselkursen er selv hos Goffin Change i Liège i Belgien på 7,72. Der er penge at spare ved at veksle hjemmefra. Jeg har i dag skrevet til tankstedet, og afventer hans kommentar. Men altså denne advarsel hvis du selv skal tanke undervejs i Tyskland. Ikke alle tankpassere er lige flinke ved turister.
Til gengæld er et af de bedste rastepladsområder faktisk beliggende før denne tankstation. Den hedder "Autobahnraststâtte & Motel" v/Hollenstedt (postnr: 21279). Burger King havde åbent derinde til kl. 1. Jeg sov en time fra kvart i midnat til kl. 00:55, men valgte at hente cola og chokolademælk til vores datter der var vågnet i bilen mens vi holdt dér i den shop der havde døgnåbent. Det er betryggende forhold med mange lastbilchauffører og god belysning. Meget trygge rammer for lige at tage et hvil.
Toiletfaciliteter er sjældne på belgiske og franske rastepladser, så det anbefales, at gøre brug af faciliteter på tankstationer og/eller restaurant/cafeteria undervejs. Ellers kan man hurtigt komme ud i nogle "pressede situationer"... ;-)
Ankomsten til hotellet
Vi havde - via mail - bestilt plads på et hotel vi havde læst om hjemmefra. "Au pavillon bleu" levede på alle måder op til sit positive ry.
Ved ankomsten var der sket en fejl, hvorved den ene medarbejder ikke havde fået registreret vores reservation, men da hotellets ejer ved opkald til medarbejderen konstaterede, at jeg havde lavet korrekt reservation, sørgede hun - uden nogen form for besvær - for at vi fik et tilsvarende værelse i hele den ønskede periode. Hun vidste på forhånd, at hun kom til at mangle værelset om lørdagen (den 29.), men vi fik i hvert fald værelse 34.
Vi kan varmt anbefale hotellet, og især morgenmaden. Buffeten er velvoksen, - og selv om det formelt set er ulovligt i Frankrig at "kræve", at kunderne skal tage morgenmaden med - så er den alle pengene værd. Meget lækkert og veldækket område, og en betjening der på alle måder matcher hotellets status.
Vi opnåede en pris på 92 Euro/nat (ca. 695,-/nat) inkl. morgenmad. To voksne og tre børn. Vi var ovenud tilfredse.
Det fungerede meget smart, for under langtidsophold beholdt man som gæst nøglen, og kunne derfor komme ind på hotellet også efter receptionen lukkede. Der var lukket port til en parkeringsplads, og meget rolige forhold alle dagene. Vi havde beliggenhed bagud mod parkeringspladsen med den store fordel at vi rent faktisk kunne se en del fly starte fra lufthavnen. Smadderhyggeligt når man lige trækker lidt luft ud af vinduet... ;-)
Tirsdag d. 25. juli 2006 — første hele dag i Frankrig
Det var varmt — meget varmt. Nu skal vi danskere jo aldrig klage for normalt savner vi varmen når kulden er omkring os om vinteren. Men ét var sikkert: det var yderst vigtigt at holde sig afkølet og forfrisket med drikkevarer. Franskmændene kaldte vejret for "la canicule" og det kostede ca. 80 mennesker livet, at temperaturerne gik så højt. Det første man opdager når man kører i Frankrig er at trafikinformationen er meget grundig. 107,7mhz kommer automatisk frem på en RDS-radio når der sker ulykker, kødannelser m.v.
Vi forsøgte os med at parkere i Paris, men fandt hurtigt ud af, at man skulle være i besiddelse af et "Paris Carte", der fås i 10 og 30 Euro-størrelser. Disse parkeringskort kan kun købes i tobakskiosker, såkaldt "bureau de tabac." Jeg troede jeg var smart da jeg foreslog, at vi kunne hente et sådant ved den kiosk ude ved vores hotel, men det viste sig, at det kun var kiosker i det centrale Paris, der forhandlede den slags kort. I den forbindelse skal man være opmærksom på, at flere kiosker er lukkede i slutningen af juli måned, og at mange af dem holder lukket om lørdagen. Dette kunne være til stor gavn for dem som senere ankommer til byen at vide.
Men vi hyggede med at køre rundt og kigge på lokaliteterne, og vi fandt faktisk et skovområde der tilbød en god mulighed for at strække benene og lade ungerne opleve naturen fra et lidt køligere perspektiv.
I dag fandt vi et slot "Château de Ferrière" (foto kan ses her), som vi egentlig gerne ville se indefra. Vi snakkede om at tage tilbage om fredagen når det var åbnet. Mere om dette senere.
Onsdag d. 26. juli 2006 — Versailles-slottet
Efter en nat med lyn og torden (hvor både digitalkamera-batteri og Alcatel mobilbatteri gik i stykker), så var gode råd dyre... Typisk at den slags skal ske mens man er på ferie. Vi købte senere et engangskamera, så der skulle komme flere billeder til siden...
Men Versailles-slottet var helt klart en kæmpe oplevelse. For de historieinteresserede, kan det anbefales at læse denne side samt et af de seneste numre af bladet "Historie", der netop fortæller om Ludvig den 14. (kaldet "Solkongen") der startede opførelsen af dette meget store slot som totalt drænede fransk økonomi i flere år...
Det var en voldsomt hed dag, og vi havde mildt sag stor gavn af Henriettes mormors og -fars køletaske for kolde drikkevarer var en stor redning i de temperaturer vi oplevede. Fra man havde forladt parkeringspladsen til man nåede rundt om slottet til haverne bagved var drikkevarerne allerede lunkne (for ikke at sige småvarme)... Det føltes næsten som Afrika. :-)
Vi var i hvert fald slet ikke i tvivl om, at det må have krævet en del vand at holde de bede ved lige vi så. Ufatteligt flot, og simpelthen et pragtværk man ikke kan være foruden... Vores digicam strejkede, men vi forventer at der kommer flere billeder fra næste tur til oktober da vi tager til Frankrig igen til Fruens 28-års fødselsdag den 13. oktober i år.
I dag var vi på en italiensk restaurant. Børnene fik kridt og tegnehæfter, og servicen var superb. Vi havde bestilt juice til ungerne, men da der var en anden juice der fulgte med menuerne fik vi dem faktisk med, så de kunne komme med i køletasken dagen efter. Vi spiste noget kalvekød, der simpelthen smeltede på tungen sammen med noget tomatbaseret salat stegt i en speciel hvidløgsolie. Forretten var noget laks på salatbund. Ungerne fik noget pasta-halløj som især Patrick var rigtig vild med.
Den eneste (meget skuffende ting) ved denne restaurant var faktisk at tjeneren bad om kvitteringen igen da der var lagt penge i underkoppen. Det burde han have stående på sit kasseapparat, og da jeg allerede da han tog underkoppen sagde at det stemte burde han have vidst resten var drikkepenge. Dét fejltrin kostede tjeneren syv euro - kun cents blev tilbage i skålen...
Torsdag d. 27. juli 2006 — Vandet der gik (på bilen)
Torsdag skete det værst tænkelige mens vi var inde i Paris. Vi havde lige fået skiftet kileremme og servorem på Volvoen da vi tog hjemmefra, og min svoger havde åbenbart overset, at generatoren nu gik helt ud til den ene kølerslange, for den sprang læk midt inde i Paris. Først troede jeg det var selve køleren. Jeg hentede vand i en bager mens jeg holdt på stiplet gult område med havariblink på. Først da jeg tyve minutter senere holdt ved en rigtig parkeringsplads, konstaterede jeg fejlen og fik udbedret problemet så vi kunne køre videre. Det meste af dagen var smadret, men af hensyn til ungerne, var vi på MacDonald's på Avenue du général Leclerc i Paris af hensyn til legeplads for ungerne, men efter menuerne endte det faktisk med at Patrick ikke ville ned fra legetårnet. Han havde fint klaret turen før, men anden gang skulle han være lidt dygtigere end storesøster, og så turde han alligevel ikke komme ned...
Personalet fortjente stor ros, for der var straks en ung eks-vietnameser som hentede ham ned. Sådan kan det gå, når små drenge skal overgå sine søskende. ;-)
Paris centrum var fuldstændig lukket trafikalt set, så vi tog tidligt hjem på hotellet og hyggede med ungerne, der var trætte denne dag.
Fredag d. 28. juli 2006 — Ikke alle var lige....
Dagen var allerede (sammen med lørdagen) defineret som de to dage med allermest trafik i hele landet. Vi havde derfor aftalt, at vi ville holde os udenfor det centrale Paris. Som der stod under tirsdag, var det planen at vi ville se slottet "Château de Ferrière". Da vi ankom derude var der et hollandsk ægtepar, der også ventede på at komme ind. Vi talte kort med dem. De havde to gange før i denne uge prøvet at komme ind, og i dag var det lukket for offentligheden, også selvom en bus med en masse unge skolebørn BLEV lukket ind.
Vi tog i den forbindelse på Restaurant Mandarin de Gretz - en hamrende god kineser-restaurant hvor vi fik 4 gange kylling i pikant rød karry (m/ris) samt nudler med kylling til Christopher. Servicen var glimrende. De var glade for vores velopdragne børn, for der var fem bolsjer i underkoppen - og naturligvis drikkepenge for servicen. Den restaurant vil vi afgjort besøge igen, hvis vi får chancen...
Lørdag d. 29. juli 2006 — Afslapning
I dag var store vaskedag før vi skulle forbi vores gode venner i det franske. Vi havde om fredagen (uden held) været på udkig efter et sted at vaske... Dagen stod ellers i hvilens tegn, og vi prøvede faktisk en Quick burger hvilket var stor succes for ungerne. De var helt vilde med den Thousand Island-dressing der kunne fås til pommes friterne. Vi hyggede lidt ude ved vores favorit-skov og hentede kræfter til den store køretur om søndagen...
Billeder fra hotelværelset
Vi valgte at placere billeder fra hotellet i slutningen af denne del af tour-dagbogen... :-)
Batteriet fungerede ikke, men tilsluttet netstrøm, kunne kameraet godt tage enkelte billeder.
Natacha ville gerne have blokken med, når der skulle tages billede... :-) | |
Det var et rimeligt stort værelse med to dobbeltsenge og en enkeltseng. | |
Natacha sov i denne enkeltseng. Patrick havde den ene dobbeltseng. Christopher havde sin weekendseng, og vi sov over mod vinduet, hvor vi havde et 14" farve-tv i fodenden... :-) | |
Patrick leger med en tandbørste mens mor pakker og lillebror kigger på, fordi han ikke gad sove... | |
Ikke et badekar for voksne drenge... ;-) | |
Børnene hyggede sig godt den sidste aften før den næste rigtig store køretur. |
Søndag d. 30. juli 2006 — Kørsel ned til Luynes ved Tours
Denne dag var der godt nok regnvejr undervejs. På vejen mod Le Mans var der tidspunkter hvor vi (og resten af trafikken) gik ned på 80 på hovedvej. Det regnede som i en ostebutik, og svingede så alligevel over i godt vejr.
Undervejs fik jeg fat på et bedre kort end det vi havde i forvejen. GPS'en havde ikke lige hele vejen med, så i et vist omfang var det kreativitet, sprogkendskab og det indbyggede kompas der fik os frem på rette kurs.
Besøg hos gode venner i det franske
Resten af besøget forbliver privat. Vi har en del hyggelige billeder, som er kommet med fra opholdet, men vi vil ikke udlevere private oplysninger her på domænet. Fotoalbummet fra rejsen er ment som en appetitvækker for alle dem, som gerne vil besøge landet, og jeg besvarer også gerne mails om landet.
Det var dejligt at se hvor nemt vores datter faldt til sammen med vores gode venner i det franske. Hun havde mødt Cyril i forbindelse med hacker-kursus i Danmark, men det var første gang hun mødte Britt. Natacha havde på hotellet lært at sige "Bonjour" (goddag) og "merci" (tak) på fransk. Hun var helt vild med at hjælpe Britt med at lave Apero, fordi Ricard'en skiftede farve. :-) | |
Patrick var lige fra starten af helt vild med fransk brød. Han spiste godt blandt grøntsager m.v., men brød var en af hans helt store diller. | |
Begge unge var helt skudt i Sacha. Hun var smadder-dygtig til at hjælpe, og det er sjov at se både Patrick og Natacha straks genkender alle fra ferien når vi har siddet og kigget på billeder på de bærbare maskiner. | |
Natacha har åbenbart samme tække over for katte som over for hunde, for hun kom straks i nærkontakt med begge katte uden problemer. Hendes stille sind faldt både i Balou og Alekhines smag. :-) | |
Mor har svært ved at holde masken, mens Christopher grinte da hun skældte ud da han ikke lige vandt præmie for pæn spisning lige den aften... | |
Jeg fik faktisk en kippa som er en jødisk hovedbeklædning der bruges når man studerer Tanakh (det flere kristne kalder "det gamle testamente"). Tanakh består af 39 bøger, hvoraf de første 5 mosebøger kaldes "Torah". Ganske morsomt mente Britt og Cyril begge at jeg lignede en kommende rabbi med det grå hår. :-) |
|
Vi nød virkelig en hyggelig Sabbat, og syntes det var ganske sjovt, at når nu flere kalder os et trekløver på Usenet, så ville vi sandelig tage et gruppefoto. Så har folk da lidt at snakke om. | |
I denne tid er der så mange der reklamerer for arabernes sag, så hvorfor skulle vi ikke vise os med det israelske flag? :-) |
|