Serien Scandal på Viaplay er på mange måder lige så genial som House of Cards var det på Netflix. Man bliver hurtigt grebet af spændingen…
Der er bare nogle serier, som kan den triangulering af politik, medier og kærlighedsdrama. Vi har vidst det i mange år, ja nærmest årtier, for i sin tid var det Glamour, Dallas eller Dollars folk så. Nu er det House of Cards og Borgen eller film som Kongekabale…
Der er noget for enhver smag med streaming
Der er noget for enhver smag nu hvor alle har streaming. Om det er Gift ved første blik, Landmand søger kærlighed, Badehotellet eller Paradise Hotel, du foretrækker, så findes det på hver sin streaming-tjeneste.
I gamle dage var der kun én kanal. Når DR havde besluttet hvad der skulle ses, så VAR der ingen alternativer før man fx begyndte at have movieboxe og videoudlejning. Vores børn ville blive vildt overraskede, hvis de havde levet dengang. I det sjællandske havde mange adgang til svenske kanaler, og i det midt- og sønderjyske var man så heldig at kunne tage flere tyske kanaler.
I dag er det hele et tag-selv-bord med alverdens underholdning til en brøkdel af prisen som et statsmonopol ‘koster’ over skatebilletten…
Public Service skal stramme op for at overleve
Når vi hører ord som ‘public service‘, skal vi være på vagt. Det bruges ofte om DR, men også andre redaktørbårne medier – og de er ALLE udfordret af den nye virkelighed, som mediebilledet er i dag.
Alene det faktum at mange kan begå sig på udenlandske sprog gør, at aviser ikke længere kun er danske. I en tid hvor en dansk avis koster en formue på tryk, er folk begyndt at revurdere hvordan de bruger deres penge – og avisernes løssalg taler sit eget tydelige sprog.
Jeg har tidligere skrevet det på Twitter – nu kendt som X. Hvis jeg var redaktør for et dansk medie, så ville jeg stramme voldsomt op på kvaliteen. Tiden hvor man kan holde mikrofonen for politikerne er forbi. Folk kan danne sig deres helt egen mening, fordi der i dag er rigtig MANGE kilder til nyheder. Nogle af dem, er – indrømmet – noget bras, men nogle af dem tør til gengæld udfordre os på noget af det vigtigste, nemlig at styrke kildekritikken og evnen til selvstændig tankegang.
Fortsat god weekend til alle. 🙂