Her i august kommer der en dato, jeg ALDRIG glemmer. Den 20. august vil det være 42 år siden, vi flyttede fra Frederiksberg til Roskilde. Jeg har nævnt dette i flere artikler her på min blog.
Jeg skrev om det i 2007 og 2014 – og muligvis også andre gange. Det er meget få andre datoer, som står i lige så skarp erindring.
Livet går videre
Faste læsere her på bloggen vil huske, at jeg ofte nævner, at vi skal lære af vores fejl, og komme videre. Der er ting her i livet, vi gerne ville lave om, hvis vi dengang havde vidst hvad vi ved i dag. Det vigtige er, at vi lærer af vores fejl, og bruger det til at leve livet klogere fremadrettet.
Det er ikke alting der skal siges online, men jeg havde en sjov snak med min søster omkring dette, netop fordi det ‘spillede ind’ i andre ting, der skete dengang. Nok om den sag – og tillykke til Casper med dagen på torsdag. 🙂
Snart efterår
For dem af os som står tidligt op for at passe vores job, så kan vi allerede konstatere, at sommeren er ved at gå på hæld, og at solen står senere op.
Nu kommer efteråret, bladene falder af træerne, og inden vi ser os om, skal vinterhandskerne frem igen… 🙂
Jeg ønsker alle bloggens læsere en rigtig god weekend.