Forleden aften var jeg så heldig at lytte til et online foredrag med emnet “Selvværd fra A-Z”, som Maj Wismann afholdt i sin Klub Kærlighed.
Der var mange gode pointer, og en af dem satte sig som en dyb erkendelse via en parallel tanke.
Vi mennesker styres af negative kerneantagelser, og en vigtig erkendelse er, at vi som forældre – selvom vi ikke ønsker det! – installerer dem, når vi lejlighedsvis dummer os. Vores egen generation er en af de første til at “opdage” og tale højt om dette. Det bør give mere harmonisk opdragelse, når man bliver opmærksom på området, men det er en helt anden historie.
Min parallele tanke var, at jeg nu langt bedre forstår, hvorfor nogle (læs: mange) er begrænsede i det råderum de opererer i. Det er det, mange kalder komfortzonen. Folk vil helst ikke ud i de udfordrende områder, der kan trigge deres negative kerneantagelser – og det sker ubevidst.
Hvis ikke vi BLIVER bevidste om disse negative kerneantagelser, vil de fortsætte med at påvirke os. Det er DERFOR vi som nysgerrige mennesker har en pligt til at blive klogere. Pligten bør vi pålægge os selv, fordi vi alle godt ved, at nissen flytter med, også i parforhold…
Viden på mange områder
Nu var ovenstående eksempel så én blandt mange eksempler på, at min egen nysgerrighed er næsten endeløs, og den har været vigtig på mange områder.
Jeg er i gang med at gense Forbrydelsen, og i første sæson nævnes Fenemal som sovemedicin. Da jeg i midten af 90’erne blev indlagt med meningokok-meningitis havde jeg enkelte epilepsilignende anfald, og var kortvarigt på netop Fenemal – noget jeg naturligvis blev trappet ud af i samråd med en overlæge på Køge Sygehus. Men da det blev nævnt, måtte jeg straks google det, og informationen i serien VAR korrekt dengang – i dag bruges det ikke som sovemedicin pga bivirkninger. Nu er det kun et meget lille eksempel, men jeg har det på samme måde, hvis jeg støder på en bog, hvor et ord jeg ikke kender bliver brugt.
Andre ville forbigå det, og tænke på en betydning ud fra kontekst, men jeg har en indre sprognørd, som gør, at jeg insisterer på, at udvide mit sprogforråd, når det er muligt.
Læring er en livslang proces
Det er faktisk en dejlig ting, at læring er en livslang proces. Synonymer læres via dyrkning af kryds og tværs, nye indsigter læres via workshps, foredrag og læsning af nye bøger. Det er en konstant higen efter både at BLIVE klogere, men også at agere klogere, fordi vi alle kan blive endnu dygtigere til at være gode og anstændige borgere i dette samfund. Senest er jeg nu på side 230 i Jakob Ellemann-Jensens bog Udvalgte kolbøtter, og denne vil snart blive anmeldt på min blog med boganmeldelser. Jeg er blevet klogere på nogle ting, som IKKE blev forklaret nær så nuanceret i de danske medier, som når man læser hovedpersonens egen forklaring om tiden frem til, han forlod Venstre og politik. Jeg er ikke venstremand, jeg er socialliberal, men det forhindrer mig bestemt ikke i at læse bøger af folk, der kan gøre mig klogere, vel?
Fortsat god weekend til alle bloggens læsere. 🙂
