Det har næppe undgået nogens opmærksomhed, at der er vildt kaos i brevomdelingen efter, at DAO har overtaget leveringen af brevpost fra PostNord.
Set i lyset af den lange ventetid i køen til at stemme ved kommunalvalget, så turde jeg slet ikke tænke på køen ved et folketingsvalg, hvis mange ikke får deres valgkort inden valgdagen. Derfor var jeg ikke i tvivl, da jeg bestemte mig for, hvem der denne gang skulle have min stemme.
Det svære valg som socialliberal
Da jeg bestemt ikke er vild med tanken om, at Mette Frederiksen får endnu en periode som statsminister, så var det udelukket, at stemme på de Radikale. Som jeg flere steder har skrevet, så er jeg dødtræt af, at man med den ene hånd vil holde sig frie til at vælge side samtidig med at man kan høre alt for høflig bejlen til socialdemkraterne…
Når ministerbiler bliver en prioritet, så sker der et fravalg af principper – og det kan ikke undskyldes med, at politik er kompromissets kunst. Jeg køber simpelthen ikke den præmis, at man laver studehandler frem for at kæmpe igennem på sine holdninger – og så kan alle ordkløverne prøve at danse sig igennem en masse tågesnak. Mit liv er, helt enkelt, for kort til den slags – og jeg tør godt sige det højt.
En SVM-regering, der har svigtet
På miljøområder har vi ikke fået spor ud af en SVM-regering. Vi har fået mange løfter og aftaler, men INTET af det er blevet til handling. Så nemt kan det siges, og det SKAL der gøres noget ved, hvis der dannes en ny midterregering. Som jeg har skrevet flere gange, så handler det om vores overlevelse, og det skal vi tage alvorligt!
Sådan kan man tager emnerne efter hinanden, og undre sig over, at politikerne ikke selv kan se, de er til grin. Sænkning af afgiften på chokolade og kaffe? Skal man tage den slags seriøst? Man undres over der ikke er ret mange, der siger tingene lige så klart og tydeligt som jeg gør…
Fortsat god weekend til alle bloggens læsere. 🙂
