Med denne overskrift bryder jeg ALLE regler om en god overskrift, men jeg gør det bevidst, for det er de tre ting jeg vil causere lidt om i denne artikel på min blog.
Coop har sløjfet sodavand fra Vestfyen til fordel for Harboe
Jeg har længe ment, at Vestfyens Cola Light var blandt de BEDSTE sodavand blandt de billige mærker. Klart bedre end Harboe, men først bemærkede jeg, at 365 discount (tidligere kendt som Fakta) var gået væk fra Vestfyen, og i går opdagede jeg det samme da jeg gæstede den lokale Kvickly.
Mere om dét besøg i næste afsnit af artiklen, men det giver bare ingen mening, at en andelsforening som Coop skrotter en virksomhed med så stolte traditioner i over et århundrede som Vestfyen. Til gengæld kan man glæde sig over, at Jolly har relation til bryghuset, og ad den vej kan sikre, at bryggeriet nok skal overleve…
Et rullebånd der får lov at køre
Da jeg var i Kvickly i går havde jeg købt nogle varer fra delikatessen sammen med enkelte andre varer. Den portvin jeg ville have købt hjem var ikke på hylden, så den måtte jeg vente med til en anden god gang…
Da kunden foran mig slet ikke tager nogen af sine varer – og hun havde mange – så var kassebåndet skævt, så da kasseekspedienten bare lader hele baduljen ræse ned mod kanten i et kaos, der får konsekvenser for den ene pakke, er jeg – indrømmet – irriteret, men formår at holde irritationen inde UDEN at sige noget. Faktisk er jeg så chokeret at jeg end ikke når at få sagt noget, da det går galt. Jeg koncentrerer mig om at begrænse ulykken…
Jeg skriver efterfølgende et tweet på X (tidligere kendt som Twitter), hvor jeg kommer med den rosende konstatering, at jeg formåede at holde irritationen indvendigt. Herefter skulle en person naturligvis stille spørgsmålet om ikke jeg havde ‘overskud til høfligt at bede vedkommende stoppe båndet’… Behøver jeg sige, jeg slettede tweetet og blokerede vedkommende? Jeg orker ikke at blive fulgt af folk, som reelt ikke læser det jeg skriver, og når de så endelig læser, så læser de andre tanker ind i det, jeg har skrevet.
Det er sørme lang tid siden jeg er blevet spurgt om jeg ikke kunne være høflig – og når jeg ovenikøbet havde forklaret, at jeg formåede at tie, så har jeg slet ikke været i nærheden af at være uhøflig. Beklager, men sociale platforme (SoMe) har den svaghed, at nogle tror de kan tillade sig hvad som helst på ens væg/profil. Ville de også gå ind og tisse på gulvet i stuen, når de gæster ens hjem?
Jeg gider ganske enkelt ikke dén type, og jeg synes godt man må være opmærksom på en god tone, når man stiller folk et spørgsmål. INGEN spørgsmål er uskyldige – det lærte vi på et kommunikationskursus, hvor underviseren refererede til en teoretiker, som netop sagde, at man altid kan læse en vis filtrering hos afsenderen af spørgsmålet, når dette afviger fra emnet, men alene forsøger at tilskrive dig et negativt motiv. Dette bringer os så ganske fint frem til min sidste pointe i denne artikel.
Den beskidte valgkamp går ind i den sidste fase
Denne kommunale valgkamp har på flere måder været en barsk omgang at følge mediemæssigt. I flere kommuner er politikerne vildt uenige – og alle ved, at når først vi når den 19. november, så pakker kandidaterne deres uenigheder sammen, for så handler det hele om konstitueringer…
Jeg forstår stadig ikke, at partierne ikke respekterer vores ‘reklamer nej tak’. Jeg ved godt, de MÅ bryde forbuddet, fordi politisk materiale er undtaget fra reklame-reglen. Jeg mener så bare det er forkert af to grunde: dels fordi det er miljøsvineri at smide noget ind folk ikke ønsker, men også fordi du aldrig kommer til at overbevise en person, som ikke ønsker reklamer.
Jeg lavede for et par år siden et borgerforslag om det, og erkender det fik få hundrede støtter. Sådan går det nogle gange – et forslag SKAL være populært for at nå de 50.000 der kræves. Jeg lever fint med det, for jeg ved, at jeg har PRØVET at få det lavet om. Når folk ikke lytter, så kan det ikke ændres, og så kan det helt stilfærdigt lande i papirgenbrugs-containeren.
God weekend til alle læserne – og god valgdag på tirsdag. 🙂
