Seks uger til kommunal- og regionsrådsvalget

Der er i hvert fald to partier, som er meget spændte på resultatet af de forestående valg til både by- og regionsråd. Meget er på spil…

Man siger at resultaterne er meget forskellige fra landspolitik, især når et parti oplever, at resultatet er skuffende.

Der er forskel – i evnen til at samarbejde!

Der er forskel i evnen og lysten – OG nødvendigeden! – i at skabe nye alliancerr lokalt. Det er sjældent at lokale drillerier bliver taget godt imod, hvis man afsløres i at gøre noget som har voldsomme lokale konsekvenser. Der er ligesom ikke noget sted at gemme sig, når typiske byråd er på et par dusin politikere…

I landspolitik kan man gemme sig bag påstande om forligskredse, hvor det at stemme gult påstås at være det samme som at være imod, fordi man i forligskredsen ikke må gå imod det aftalte. Man må fx gerne være imod en medieskat, men nøjes med at stemme gult. Det hørte vi fra en politiker, mens vi var på grundkursus på LO-skolen i Helsingør. Det rene vanvid, og jeg ville aldrig kunne leve med, at skulle stemme gult, hvis der var noget jeg var imod.

Det er så også derfor jeg ikke stiller op…

Lokale udfordringer MED landspolitiske implikationer

Når de to store borgmesterpartier denne gang har siddet i flere år i en såkaldt ‘mærkelig regering’, så BLIVER det interessant, at se hvor meget skuffelsen over begge siders bedrag slår igennem ved dette kommunal- og regionsrådsvalg. For en mistet st. bededag, hockeystave på miljø- og klimaområdet, samt udenomssnak med løfter på forsvarsområdet, som endnu ikke har fået nogen reel effekt på vores interne evne til at forsvare os på droneområdet — alt dette er kun den korte liste af de tåbeligheder, som udstiller en regering, som fejler så ekklatant, at man må undres over, at medierne ikke går hårdere til dem på pressemøder.

Kommunalvalg burde handle om den lokale borgmesters resultater, men i en situation med en SVM-regering henover midten, så kan det ikke undgås, at der kommer en langt større påvirkning fra det landspolitiske den 18. november.

Fortsat god weekend til alle.

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 20-23.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.