Jeg har efter læsningen af bogen Irina, som jeg anmeldte ovre på min blog med boganmeldelser, forsøgt at tjekke op på flere af de store bloggere. Det har givet en stor surprise, for flere af de store har droppet blogningen.
Landets største var – uden mindste tvivl – Mascha Vang. Men en skarp nummer to var bestemt også Irina the Diva. Bagedronningen Annemette Voss havde også en blog, som nu er væk, Nu er hendes forside webshoppen All by Voss.
Line Baun Danielsen stadig aktiv
Til gengæld kan man glæde sig over, at journalisten og forfatteren Line Baun Danielsen stadig er aktiv. Hendes blog opdateres løbende, og er altid værd at besøge. 🙂
Internet udvikler sig løbende
Der er ingen tvivl om, at folk er langt mere visuelle end de er glade for at læse lange tekster, og det kan vi alle konstatere ud fra besøgstal. Der er ikke ret mange, der følger med på blogs længere. Med tiden vil det nok blive faset ud til fordel for en større indsats på de sociale platforme…
Det er allerede et tab når en blogger bare lader sin blog dø. Når der er mange gode artikler på bloggen, så giver det mere mening at bevare indholdet. Dels fra et SEO-perspektiv, fordi der kan være mange gode links i at bevare indholdet, men også fordi der kunne være folk, som kan finde de guldkorn, man har skrevet. At lade det forsvinde vil næsten være en forbrydelse.
Jeg håber i hvert fald jeg med mine knap 2100 indlæg siden jeg startede bare ind imellem har skrevet noget, du kunne bruge som læser…
God dag til alle læserne. 🙂