Februar – den korteste måned

På mange måder er februar en særling. Den eneste måned som ikke ligner de andre med enten 30 eller 31 dage, men derimod kun 28 dage. I skudår dog med 29 dage… 🙂

Samtidig er det en måned med den særlige symbolik, at der er næstsidste måned før vi går over til sommertid igen. Det sker, som de fleste husker, den sidste weekend i marts. Der stiller vi urene en time frem natten til søndag.

I gamle dage husker jeg, at forældrene havde den evindelige diskussion om urene skulle stilles før man gik i seng eller om morgenen næste dag. Jo, der er mange måde at spilde tiden på, og i dag skifter det meste udstyr helt automatisk uden vi behøver at tænke nærmere over det. 🙂

Efter snart to uger med Trump i Det Hvide Hus

Jeg har truffet en afgørelse på #SoMe: jeg har valgt at skjule ordet “Trump” på X, og det af en rigtig god grund. De danske medier har allerede valgt, at de igen vil tage fire år med fuld dækning af Trump. Hver gang manden bryder ud med munddiarré i mikrofonen, så skal der anekdoter om hvad manden tænker eller ikke tænker. ALT kommer til at handle om ham, og nogle tror, at det er nødvendigt, fordi han – trods alt – er verdens mest magtfulde mand. Dem om det. Jeg HAR udtalt mig, og hver gang er det de samme automatreaktioner. Det gider jeg ikke spilde mere tid på. Så de næste fire år kommer der ikke mere herfra om dét emne.

Vi må tale hinanden op – brug for opmuntring

Vi må tale hinanden op. Der er brug for at skabe en modvægt til den dårlige stemning vi ser overalt omkring os. Om det så er en ny tv-serie eller musik. Om det er gode bøger eller koncerter – gør det DU synes giver dig god energi. Verden har brug for flere glade mennesker… 🙂

At nogle vil kalde det eskapisme må de selv om. Vi vælger nu engang selv det, vi fokuserer på, og jeg insisterer på, at vi har vores frie valg til at sige fra på rette tid og sted, hvis vi føler, at vores grænser invaderes af negativ energi.

Fortsat god søndag til alle. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 19-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.