Om det var en almindelig forkølelse eller en influenza er ikke til at sige, men mange er ramt i disse uger. Det er virkelig skræmmende hvor meget ens nattesøvn bliver forstyrret, når man ikke kan få vejret.
Jeg måtte have fat på både Otrivin og Bromhexin – og det er et lille irritationsmoment for mig, at det ofte er i ferier, at jeg bliver ramt af sygdom. Smadder-irriterende, og så alligevel på en måde det helt rigtige tidspunkt.
Vi er et lille team på to med vores opgaver, og der er kun én konsekvens af fravær: kollegaen bliver yderligere belastet… 🙂
Desuden havde jeg ikke nogen egentlige planer, så det forstyrrer ikke en rejse, hvilket ellers kunne have været et virkelig irritationsmoment.
Sjov oplevelse da jeg hentede Katherine Diez’ bog
Det var lidt sjovt da jeg forleden hentede Katherine Diez’ bog I egen barm, for da jeg havde lavet en webordre blev jeg spurgt om navnet – og begge kvinder ved disken vidste hvad jeg talte om, da jeg sagde ‘det er ugens mest omtalte bog’. Det er fornøjelsen ved at gå ind i en boghandel. Der må godt være noget humor og noget faglighed i titlerne man bestiller.
Virkeligheden er også, at hvis ikke man leverer en god service, så dør boghandlerne. Der er brug for, at der er små lokale butikker i vores hovedgader, og her spiller både boghandlere, gavebutikker, tøjbutikker og andre en vigtig rolle.
God efterårsferie til alle
Jeg vil benytte dagens indlæg på min blog til at slutte af med ønsket om en rigtig god efterårsferie til alle. 🙂