Mange har set frem til dagen i går, hvor Pia Kjærsgaard meddelte, at hun ikke stiller op ved næste valg. Der har været en noget blandet modtagelse af det, at vi ikke alle pludselig hylder hende nu hvor hun siger farvel.
Jeg anerkender, det var en kæmpe fjer i hatten for DF, at hun i sin tid blev udnævnt som formand for Folketinget. Det var så til gengæld også en beslutning jeg allerede dengang var dybt uenig med, fordi jeg opfatter det som en blåstempling af noget jeg aldrig har ment hørte hjemme i dansk politik.
Jeg har på min socialliberale politiske blog skrevet 99 artikler om Dansk Folkeparti, hvoraf mange af dem har behandlet mange af de uanstændigheder, der er kommet fra den kant. Jeg har ikke tænkt mig at gentage det hele her – interesserede kan selv læse via ovenstående link.
Nærmest hykleri at rose hende fordi hun siger farvel
Hvor der i mange kredse gennem årene har været stor irritation over DFs ageren, så har man samtidig oplevet, at BÅDE Venstre og Konservative var håbløst passive i forhold til at sige fra over for den sorte retorik.
Det mange glemmer er, at i 80’erne var de flestes opfattelse af det daværende Fremskridtsparti, at det var landsbytosser. Pludselig valgte Anders Fogh Rasmussen at løfte partiet, fordi man ville have magten. Det var det vi i dag husker som VKO-æraen. Skiftende blå regeringer har gennem årene været centreret om, at mange forlig kostede en grænsebom eller en stramning på indvandrerpolitikken.
Mareridtet var så stort, at daværende formand for Venstre, Lars Løkke Rasmussen, fik skrevet en bog om befrielsens øjeblik – og da han senere startede Moderaterne var han meget ærlig om, at det ville være en spændetrøje at lave en borgerlig regering, hvis den skulle forlade sig på højredrejede partier, som ser udlændinge i al politik.
Dén pointe er endnu ikke feset ind på lystavlen hos de partier som taler om en blå blok som om man kunne finde harmoni i en vanvidstid, hvor Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti gør alt hvad de kan for at stikke en kæp i hjulet over for miljø og klima og mange dagsordener, som KUNNE skabe et alternativ til den nuværende SVM-regering.
Brug for forandring i blå stue
HVIS vi skal have en borgerlig regering igen en dag, så SKAL partierne finde ind til grundstenen af hvad borgerlig politik handler om. Danskhed handler ikke om at tale grimt om udlændinge – og dén pointe skal man have helt ind i centrum, hvis man vil vinde et folketingsvalg på anstændighed.
Om retorikken bliver bedre efter Pia går på pension? Næppe. Dog kunne man godt ønske sig, at flere brugte hendes kommende exit til at erkende, at nok var forandringen i dansk politik stor, men det var bestemt ikke en positiv forandring, fordi vi i dag har en problem med tonen, som INGEN tør forholde sig nøgtern til.
De af os, som berører emnet beskyldes for alverdens ting af huleboere, hvis lix-tal er omtrent på niveau med analfabeter – og man kan ikke undgå følelsen af, at vi trænger til lidt mere Emma Gad i den måde vi diskuterer emnet integration på…
God weekend til alle. 🙂
