Unødvendig rygning indendørs i moderne tv-serier

Jeg kan sagtens se, at gamle serier indeholder rygning som en del af kulturen i serier, der skal foregive at foregå FØR vi blev klogere, men i moderne serier giver indendørs rygning INGEN mening overhovedet.

Jeg er klar over det er et farligt emne, for rygere bryder sig ikke om, at høre dette. Sådan var jeg selv, da jeg var ryger. ‘Ingen skal bestemme, hvad JEG…’ Vi har alle lov til at blive klogere, og der er nogle signaler man sagtens kan fjerne uden handlingen i en film eller serie bliver dårligere.

Lobbyismen på tværs af grænser

Vi må bare erkende, at hvis cigaretter skulle godkendes i dag, ville de ikke blive godkendt. Der er kun dårlige ting at sige om dem, og mange rygere kæmper en brav kamp for at stoppe, fordi det for mange ER svært. For andre er det nemmere, og jeg kunne 13. april glæde mig over et to års jubilæum som ikke-ryger.

Der er MANGE millioner at tabe for tobaksproducenterne hvis flere blev lige så glade ex-rygere som jeg er, og det er lidt tankevækkende, at man løbende kan høre om en omstilling, fordi branchen ved, at der stille og roligt ændres i forbrugsmønsteret. På mange måder er det kun at vente på, at folk bliver trætte af at bruge en formue på stigende priser…

Når afvænningsprodukter skaber en ny afhængighed

Når afvænningsprodukter skaber en ny afhængighed, så er man ikke nået stort videre. Man har udskiftet en vane med en anden, men ikke fjernet det mentale slaveri. Det kan være præcis lige så dyrt at være afhængig af tyggegummi som spray som at fortsætte rygningen. Forskellen er, indrømmet, at du fjerner den skadelige røg for lungerne, men du behandler ikke afhængigheden MEDMINDRE man reelt trapper ned, og når et 0-punkt.

Her skal man huske, at når folk får tudet ørerne fulde med hvor svært det er, så BLIVER det mentalt set sværere, at gennemføre projektet. Det MÅ og SKAL være baseret på et personligt ønske om, at blive vanen kvit, for så er fokus positivt.

Jeg siger ikke, at det er let som i klø sig i nakken-let, men man behøver ikke at gøre det sværere for sig selv ved at tale grimt til sig selv, vel?

Fortsat god dag til alle læserne af denne blog.

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 19-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.