Anmelderroste serier – stol på din mavefornemmelse

Da jeg læste om Dansegarderoben var et af ordene jeg bemærkede, at det var en anmelderrost serie. Det lovede jo super godt, og jeg var spændt.

Jeg må blankt erkende, at jeg blev skuffet, for Dansegarderoben har fine skuespilkræfter, men historien er tyndbenet. Normalt laver TV2 nogle rigtig gode serier, gennem deres produktionspartnere. Sommerdahl, Badehotellet, Rita, Nynne, Lærkevej – listen er nærmest endeløs.

Carmen og Dansegarderoben – nej tak

Derfor var jeg også overrasket, da serier som Mercur, Carmen og nu senest Dansegarderoben faldt så meget ved siden af i hvert fald mine smagsløg. Mange vil formentlig være uenige, mens andre er for ‘generte’ til at have en selvstændig holdning, fordi de automatisk tænker, at anmelderrost er lig med et kvalitetsstempel.

Jeg vil omvendt sige, at dokumentarserien om Carmen Curlers var utrolig spændende, især for en tilflytter til Kalundborg, fordi virksomheden var en så stor del af erhvervshistorikken for kommunen. Til gengæld var fiktionsserien en tand for mandschauvinistisk til min smag – og så ved jeg godt, andre vil indvende, at sådan var tiderne dengang. Det er også helt fair, men jeg synes det var ubehageligt at kigge på, og derfor nåede jeg heller ikke gennem hele serien…

Vild med Cirkusrevyen

Jeg er vild med Cirkusrevyen, og har set en hel del af dem da en kammerat havde en næsten komplet samling. Der er så meget, der er værd at tale op, og de har gennem årene haft deres kriser. Det anerkendes, for det ved alle.

Jeg er normalt rigtig glad for en skuespiller som Anders W Berthelsen, men lige her falder han helt igennem i min bog.

Jeg vil ikke dykke yderligere ned i det, for dels kan det være, du ser anderledes på det, når du selv ser denne serie, men også fordi jeg ikke dvæler ved det, jeg synes er jævnt dårligt. Det handler om prioritering af sin tid, og når der er så meget andet godt man kan finde på fx streaming, så skal vi ikke spilde tiden med det, vi ikke bryder os om, vel?

Men skriv gerne, hvis du har en anden opfattelse af en af de serier jeg nævner. Jeg kan altid blive klogere af kommentarer fra jer læsere på denne blog.

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.