Vi skal lære at give hinanden mere plads

Jeg har bemærket en mærkelig tendens i nyere tid. Tendensen springer mig i øjnene fordi jeg godt kan lide at give plads for andre – fx i trafikken.

Vi lever i en egoismens tidsalder

Hvis du kigger på den generelle adfærd, når mennesker bevæger sig rundt i byen, så oplever man meget egoisme. Cyklister der vælger at bruge fortovet, fordi DE vil have plads. Folk der går ud lige foran bilister på parkeringspladser, og ja, listen kunne blive lang. De faste læsere på denne blog kan selv fuldføre denne liste.

Jeg forbavses hver gang, for jeg er typen, der nyder at give plads til andre. Jeg har intet imod at en bilist kommer ud fra en parkeringsplads før jeg går over på fortovet. Vedkommende skal måske hente sit barn i institution eller ud og handle, og jeg når ikke før hjem af at agere som et r*vhul, vel? 🙂

Jeg har oplevet det mange gange, at folk bliver rigtig glade for, man giver dem plads, men hvorfor er det egentlig blevet sådan, at alle insisterer på, at komme først? Hvornår blev vores egen travlhed så vigtig, at vi vil blæse på andre?

Kunne vi PRØVE at gøre det bedre?

Mit ydmyge forslag midt i alt dette er, at opmuntre til vi i det mindste prøvede, at gøre det bare en smule bedre.

Jeg forventer ingen kæmpe revolution. Ændring af en kultur tager tid. Dog er det tankevækkende, at negativ adfærd kan ændres på kortere tid, end forandringen til det bedre. Det er noget vi skal passe på. Ikke kun ud fra en filosofisk betragtning, men simpelthen fordi det er gift for et samfund, hvis ikke der er nogen, som italesætter den negative adfærd.

Så har man så de folk, som bliver sure over, at den negative adfærd bliver nævnt, fordi DE mener det er at sætte sig selv højere end andre når man siger det. Det svarer lidt til når folk hører en præst tale i kirken. Det præsten siger er han (eller hun) ikke nødvendigvis selv perfekt til, men når en præst holder sin tale, så er det alle der tales til. Den kloge skyder ikke budbringeren, men forholder sig til budskabet. Budskabet er klart: hvis ikke vi tager ved lære, så bliver adfærden kopieret af vores børn og/eller børnebørn, og så vil tendensen blive endnu værre.

Det påvirker også parforholdet

Der er heller ingen tvivl om, at mange parforhold også kan lide under adfærdsforandringen i nyere tid. Når folk oplever manglende overskud, så er der mindre energi til at pleje parforholdet. Det er en mindre erkendt del af tilværelsen, men absolut værd at tage med i betragtningen. Det er med andre ord ren win-win, når vi får kigget på dette område.

Vi kan alle gøre en positiv forskel. Mange små skridt kan samlet blive til en ny og mere lys tilværelse for alle…

Fortsat god weekend til alle. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.