Hvor ofte bør man blogge?

Jeg vil i dag skrive om et emne, som forvirrer en del bloggere. Det er meningen at hjælpe alle med at afklare nogle vigtige ting, hvis du vil have succes med at holde en blog i live.

Hvor tit skal man skrive nye indlæg?

Du bør skrive præcis så tit, som det giver mening. Der er ingen grund til at sætte dig til tastaturet, hvis ikke der er nyt at fortælle. Så vil du mangle både energi og et budskab, og det kommer der næsten aldrig noget godt ud af… 🙂

Omvendt skal du også skrive, når der pludselig er gået LANG tid siden dit sidste indlæg. Dels så dine følgere ved, at bloggen stadig er aktiv, men også fordi det ikke giver mening hvis du smider din følgerbase ud alene fordi du har ‘glemt’ at skrive i et stykke tid.

Web 2.0 – nogle er gået helt over til SoMe

Noget lidt kontroversielt er når en influencer kalder det at have en ny post på bloggen bare fordi vedkommende har lagt et indlæg på Instagram. Det er lidt at gøre grin med hvad det at blogge er. Jeg kan til nød acceptere når folk sidestiller en video med at blogge, for det er – trods alt – alene et spørgsmål om hvilket medie, der bruges til at dele ens budskab.

Men der er næppe ret mange, som ville få Dansk Journalistforbund til oprindeligt at anerkende bloggere også er mediefolk, hvis man kun viste et billede med en tekst på ofte kun 60 ord, hvoraf de ti handler om, hvorfor du skal bruge pågældendes rabatkode, vel? 🙂

Dette indlæg skal ikke handle om hvilket medie, der er bedst, men blot være et forsøg på at inspirere og motivere til i hvert fald at holde sin blog i live.

Husk højtider og årstider

Derfor tænker jeg også, det er vigtigt at huske årstiderne. En influencer KAN skabe en langt større omsætning ved at være opmærksom på højtider. Jul og påske er ferie- og hyggestunder, og der er penge i skidtet.

Faste læsere vil huske jeg tidligere har skrevet en julekalender. Den bliver genoplivet i 2023, men det er ingen hemmelighed, at bl.a. corona trak en stor del af energien ud af projektet. Når julekalenderen genopstår er det derfor i et NYT format, som er pandemi-sikret… 🙂

Så der er mange ting at holde styr på for at holde en blog spændende og aktiv. Det at tænke nyt og planlægge nyt ting skulle gerne inspirere endnu flere til at læse med. Dog tror jeg også bare vi må erkende, at mange ER gået over til kun at følge SoMe, så dit trafiktal kan godt gå ned, selvom du skriver godt.

Det skal man aldrig lade sig slå ud af. Følg din passion – så kommer resten helt af sig selv. Man blogger ikke for at få en høj timeløn, men simpelthen fordi man ikke kan lade være.

God weekend til alle. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.