Sommer- vs normaltid – den sædvanlige debat

Forår og efterår har vi altid den samme diskussion her i landet. Hvornår holder vi op med at skifte mellem normal- og sommertid?

Svaret står hen i det yderst uvisse, for når noget skal vedtages på EU-niveau, så rider vi ikke samme dag, som vi sadler…

Det er i nat vi skifter tilbage til normaltid – i folkemunde kaldet ‘vintertid’

Det er således også i nat, at man kan arbejde en time ekstra, hvis man har natarbejde.

Jeg glemmer aldrig dengang debatten opstod, fordi nogle kollegaer en aften jeg havde fri, havde talt om, at NU skulle de have afklaret det her med den ekstra time, man ikke fik mere i løn for. Jeg var den lokale TR, og da jeg et par dage efter hørte om debatten, spurgte jeg straks: “Hvor mange brokker sig over den gratis time, I ikke skal arbejde, men får penge for, når urene sættes en time frem?”

Jeg gik naturligvis, som ønsket, til tjenestefordelingen med forespørgslen, velvidende, at jeg ville få nøjagtig det samme svar – og det fik vi. 🙂

Enhver er sig selv nærmest – også i valgkampe

Selvom man godt kunne ønske, at valgkampe handlede om, at få et mandat for at tjene andre, så forholder det sig sjældent sådan. Ofte bliver løfterne under valgkampen kastet ind under gulvbrædderne indtil næste valg med argumentet om, at ‘man jo skal kunne tælle til 90‘.

Særligt i denne valgkamp var én ting ganske speciel, for nu skulle man målrette en hjælpepakke til én gruppe for at løse krisen i sundhedssystemet. Tanken var knap sagt, før medierne begyndte at spørge til hvorfor det ikke gjaldt politifolk eller andre offentligt ansatte…

Medierne spurgte ikke fordi de interesserer sig for de andre grupper – de spørger, fordi de ved, at det at tale en konflikt op giver flere læsere og/eller seere, og dermed bedre reklameindtægter på klik.

Man skal huske kildekritikken – især disse sidste dage frem til tirsdag…

Det er YDERST vigtigt at huske sin kritiske sans, og bruge kildekritik i disse sidste dage frem til valgdagen tirsdag. Der kommer endnu flere underlige sager frem under en slutspurt, og man kan godt være i tvivl om redaktørerne ikke også engang imellem lader ting passere, som de godt ved ville falde ind under kategorien “Fake news” hvis det var sagt af en type som den tidligere amerikanske præsident, Donald Trump.

Fortsat god weekend herfra til alle læserne af denne blog.

About the author

Kontorfunktionær, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre børn i alderen 17-20, som bor sammen med deres mor.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.