Simon var et svin

Det står nu rimelig klart for alle, der har set den nye DR-dokumentar, at Simon Spies var et svin. Tankevækkende, at mange vidste hvad der foregik, men ingen der reagerede dengang…

Jeg har selv rejst med Spes, bl.a. til Kreta. Men den tid er nu helt ovre, for jeg køber ikke de nye ledelses argumentation.

Påstanden om, at man ikke meningsfyldt kan undskylde 38 år efter

Det giver branding-mæssigt ingen mening, at man på den ene side gerne vil lukrere på det gode navn, og det motto, som alle danskere kender UDEN samtidig at ville tage stilling til de personer Simon sårede med sin adfærd.

“Spies rejs og vær glad” er velkendt, og det havde klædt virksomheden at stå ved det svigt, som er sket gennem årene hvor de barske historier har været fortiet…

Man skal turde erkende fejl og svigt – før man kan komme videre

Alle virksomheder når med tiden et punkt, hvor de har en historie – og det på både godt og ondt. Alle ved, at en del skoler har givet mentale ar på sjælen med sine opdragelsesmetoder. En af dem var Godhavn, som statsministeren undskyldte kort tid efter hun tiltrådte som statsminister.

Andre virksomheder har håndteret historiske begivenheder med større eller mindre elegance, og det bl.a. bundende i dengang regeringen indførte en samarbejdspolitik med nazisterne under 2. verdenskrig. Der opstår nemt situationer, hvor noget er ‘skjult’ fordi det går ud over ‘de forkerte’, hvorimod andre ting er blevet præsenteret noget mere direkte, fordi andre er blevet kastet direkte ud foran bussen…

Det virker slapt, når man ikke tør stå ved sine handlinger

Det virker slapt, når man ikke tør stå ved sine handlinger. Hvis man begår fejl, så erkend det, og lær af fejlen – præcis som vi gerne fejrer selv de mindste succeser ud fra devisen, at hvis vi fejrer de små succeser, kan det være nogle af dem vokser sig større. 🙂

God weekend til alle læserne af denne blog.

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.