Håbet om et snarligt valg

Jeg har skrevet meget om politik på denne blog. Faste læsere vil huske, at jeg har sagt meget omkring politikerlede i landet. En af de væsentligste grunde til politikerleden er politikerne selv. Deres opførsel er SÅ vanvittig, at man godt kunne ønske, de ville holde en pause og overveje om deres adfærd hænger sammen med idealet om, at være værdige til at sidde i Folketinget

Der er virkelig brug for frisk luft. Der er især brug for, at folk IKKE stemmer som de plejer, men overvejer dels BÅDE at stemme personligt, men også overvejer, om det parti de hidtil har stemt på, virkelig kæmper for de ideer, de selv står for.

For meget børnehave og fnidder

Der er alt for meget børnehave og fnidder imellem politikerne. Man driller hinanden – oftest helt bevidst! – fordi man ikke formår at holde et seriøst niveau. Det er SÅ grimt at se på for os andre, som rent faktisk lærer vores børn, at opføre sig ordentligt.

Hvis vi gerne vil have polarisering, Trump-retorik og negative vibrationer, så skal man bare fortsætte. Dog burde medierne for længst have sat fokus på den negative tone mellem partierne. Hvis man sammenligner med de programmer, hvor man hører tonen i tv-avisen i 80’erne eller 90’erne, så er kontrasten nem at høre…

Problemet er, at den negative tone tiltrækker sit publikum

Det er for længst blevet konstateret, at den negative tone har sit publikum. Negative vibes virker, dels fordi det irriterer nogle, men også fordi det nærer den indre svinehund, som ofte agerer med seksualiserede undertoner og nedsættende kønsstereotyper, som forstærker polariseringen mellem mennesker.

Det MINDSKER derfor også tolerancen, det positive udsyn og åbenhed og imødekommenhed.

Alligevel er de værste blandt politikerne fuldkommen faktaresistente og teflon-belagte. Det er ALDRIG dem, der har ansvaret for noget som helst. “Hvis man er politiker, må man kunne tåle mosten”!, som et par politikere har sagt (frit citeret)… Say what?!? Hvornår er det blevet en norm, at man skulle passe sit arbejde i et miljø, hvor tonen er nedladende? Hvis det var forslaget på en privat arbejdsplads, så var den blevet lukket for længst af Arbejdstilsynet for brud på reglerne for godt arbejdsmiljø.

Derfor: spild ikke din stemme på folk, som ikke fortjener den. Giv det en smule omtanke, og kræv, at den du stemmer på som minimum forstår dette:

  • Jo mere uenige vi er, jo pænere skal vi tale om, til og med hinanden
  • En god politiker kan tale for sin egen politik uden at svine andres
  • En dygtig politiker taler op – aldrig ned
  • En god politiker holder ord. Hvis et løfte brydes, mistes tilliden

Dette var blot fire hurtige minimumskrav til en god politiker. Du kan selv tilføje DINE krav til din egen liste…

Alle læserne af bloggen ønskes en god søndag. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.