Ingen ønsker en shitstorm – fars hus, fars regler

Det var nok årets dummeste tekst på en t-shirt. Det var ret nemt at forudse, at nogle ville blive rigtig sure, og når det sker, så er der ikke langt til en shitstorm. Noget hverken Salling Group eller andre store virksomheder ønsker sig, for effekten KAN blive kolossal…

Ingen effekt fordi man reagerede hurtigt

Der er ingen tvivl om, at det var klogt, at trække t-shirten tilbage, da men opdagede fejlen. Det var ikke nogen god gaveide til Fars dag – nærmest tværtimod.

Problemet er, at flere lejre i denne debat bruger unfair tricks. En side mener, at alt efterhånden handler om, at føle sig krænket – mens andre påstår, at ‘tøhø, kan du ikke tåle en joke?”

Begge dele taler til primaten hos folk… Sandheden er, som så ofte før, altid mere nuanceret end kun hvidt eller sort.

Det burde slet ikke være noget, vi diskuterede i det 21. århundrede. Ligestillingen har meget trange vilkår, når man vil bruge så tumpede one liners som smart reklame. Så klart kan det siges. Det gavner ikke nogen, og ligesom Linda P siger i sit program på TV2, så skal stand-up aldrig sparke nedad, men derimod opad.

Intelligent humor kan sagtens bygges op med sjove ordspil, men det kræver lige at man sætter sig med kreative mennesker i en ærlig brainstorm, hvor man TØR forudsige hvad der spiller, og hvad der slet ikke spiller. Man må gerne kigge udefra på sit eget produkt, før man smider noget i trykkemaskinen… 🙂

Og fri mig for de typer, som altid søger det ledige argument, så de kan provokere alle med deres outrerede meninger. Jeg gider ikke høre på den slags mere. Hvis du vil opdrage dine børn til at blive intolerante væsener, så skal du bare fortsætte. Børn ser hvad deres forældre gør og siger, og de hører alt, så du skal ikke undre dig, hvis det kommer og bider jer i måsen, hvis I ikke opdrager til tolerance og hensyn til andre…

Rigtig god weekend til alle læserne.

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.