Nu starter sommeren ifølge kalenderen

Juni er første sommermåned. Det er altid en spændende måned, for der synes i år at være lidt rester af forårsregn, der lige skal lande, før sommeren kommer i gang i den første weekend, som samtidig markerer pinsen.

I dag er det valgdag. Der kan stemmes om forsvarsforbeholdet. Det kan ikke have undgået nogens opmærksomhed. Der har været gas i kampagnerne, og vi har hørt de præcis identiske formuleringer til hudløshed. Når valgstederne lukker kl. 20 vil det være afgjort om danskerne har stemt for eller imod en fjernelse af forsvarsforbeholdet.

Jeg stemte selv i lørdags ved at gå op på borgerservice lokalt i kommunen, så min beslutning er truffet for længst. Efter coronaen må jeg indrømme, at jeg er blevet fan af, at brevstemme. Tanken om at stå i alenlange køer for at afgive sin stemme er ikke noget, der tiltrækker mig længere. Om det fortsætter ved jeg ikke, men jeg har i hvert fald bemærket, at noget af det første jeg har gjort, når jeg har hørt om et valg har været at tjekke hvornår og hvordan jeg kunne afgive en brevstemme…

Gør din borgerpligt – sig din mening

Jeg skal ikke blande mig i, hvad du vil stemme på, men jeg mener, at det er en borgerpligt at stemme. Om du så stemmer blank er dit eget valg, men ved at træffe et valg har du i det mindste taget del i demokratiet. Det vil nogle være uenige med mig i, og fred være med det. 🙂

I denne valgkamp er det sågar gået op for nogle af analytikerne, at en stor del af befolkningen slet ikke har taget stilling til selve medlemskabet. No shit, Sherlock. Det er logik for burhøns, at når det er et halvt århundrede siden, vi kom ind, så vil der være mange, som ikke har været med til at stemme os ind.

Alle ønskes en rigtig god dag herfra. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.