Så er der tre uger til valget om forsvarsforbeholdet. Det bliver en spændende slutspurt, for det er altid kontroversielt, når det handler om EU.
Man ser altid diskussionen for eller imod selve medlemskabet. Det er en fast bestanddel af alle valg, når det gælder EU. Selv når der skal stemmes om pladser i EU-parlamentet, så vil EU-modstandere også gerne være medlemmer af parlamentet.
Man skulle ellers tro, at modstanderne helt ville holde sig væk, hvis det var så forfærdelig en institution, men som alle ved, så påstår man, at man kan ‘påvirke’ mere ved at være i systemet…
Lunken deltagelse – lad os tage EU alvorligt
Vi har lige siden vi blev medlemmer af EU (dengang EF) været lunkne deltagere, og man savner egentlig, at der var flere, der turde sige, at vi trænger til at tage EU alvorligt.
Hvis vi havde naboer der var lige så lunkne, så gad vi næppe have besøg af dem så tit… Gode naboer er engagerede og positive – og det skaber bedre energi, når alle spiller på samme plade.
EU-tilhængerne giver modstanderne for meget plads – retorisk set
Retorisk set spiller man alt for meget med på en skeptisk diskurs.
‘Vi kan altid melde fra til enkelte missioner’ og ‘der kommer en folkeafstemning mere, hvis…’ er negativt ladede sætninger, som om vi var ved at gå ind i et dårligt projekt, og særligt det sidste er et løfte, som enhver regering kan blæse højt og flot på, hvis den politiske stemning skifter en dag.
Der er meget at tage stilling til. For min egen del agter jeg at stemme for en fjernelse af forbeholdet ved at stemme ja, men jeg respekterer til fulde, at der er flere meninger om den sag. Det står i hvert fald fast, at der nu er tre uger til valgdagen. For min egen del brevstemmer jeg på lørdag i borgerservice…
Rigtig god dag til alle læserne af bloggen.
